I mere end 100 år har Kvindernes Internationale Kampdag været markeret 8. marts. Kvindekampen har gennem årene ført til stemmeret, retten til fri abort og ligestillingsloven - som vi tager som selvfølgeligheder – og de nyeste skud på stammen er øremærket barsel og de kommende ligelønsstatistikker i større virksomheder.
Nu viser ny stor undersøgelse dog, at langt de fleste lønmodtagere har et helt skævt billede af, hvor hurtigt det skrider frem for ligestillingen i Danmark.
Spørger man danskerne, så er 73% overbevist om, at vi klarer os enten bedre eller mindst lige så godt som vores nabolande. Men det reelle billede er stik modsat, viser World Economic Forums seneste ligestillingsbarometer fra 2023. Her rangerer vores nordiske nabolande - Island, Finland, Norge og Sverige – i top-5, mens Danmark indtager en 23. plads.
Unge og mænd stikker ud
Navnligt 19-34-årige og mænd i undersøgelsen – der er lavet af Norstat for fagforeningen Business Danmark – overvurderer stærkt, hvor godt det går for ligestillingen - 80% af dem mener, at vi enten er på niveau eller bedre end vores nordiske naboer. Men også 65% af kvinderne deler dette perspektiv, og den fejlslutning kan blive en sovepude, advarer løn- og karriererådgiver hos Business Danmark, Kia Fisker.
"Der er en udbredt misopfattelse blandt begge køn, som jeg tror hænger sammen med, at fortællingen om den gode forbilledlige danske velfærdsstat ligger så dybt forankret i os. Fortællingen om verdens bedste sundhedssystem, om vi er et af verdens lykkeligste folkefærd og at vores arbejdsglæde er i top. Den overbevisning overfører vi så til ligestillingsområdet, og intet kunne være mere forkert. Selvfølgelig er der fremskridt, men slet ikke i samme grad, som i de lande vi normalt sammenligner os med. Så der er i den grad behov for at få ligestillingen op i gear," siger hun.
Kvinder ramt fem gange oftere end mænd
Undersøgelsen viser også, at kvinder fem gange oftere (26%) har oplevet, at deres køn har været en hindring i karrieren sammenlignet med mænd (4%).
"Jeg genkender helt klart billedet, når det handler om løn. Når kvindelige medlemmer beder om lønrådgivning, viser det sig langt oftere, at de har fået tilbudt en løn i den lave ende af skalaen, sådan er det sjældent for mænd. Men uligheden gemmer sig også i strukturelle forhold med betydning for løn og forfremmelser, for eksempel hvem tager barsel og børns sygedage. Her er indførelsen af øremærket barsel og ligelønsstatistikker et skridt i den rigtige retning," forklarer Kia Fisker.
Men der er også fremskridt at spore, bemærker hun.
"Selv om en tredjedel af vores medlemmer er kvinder, udgør de mere end halvdelen af dem, der opsøger hjælp til lønsamtalen. Det er positivt, for forudsætningen for at få dem løftet op på samme lønniveau som mænd, er bevidsthed om løngabet, og at de henvender sig – og helst så tidligt i karrieren som muligt. Det har stor betydning for deres løn fremadrettet."
Kvindernes kampdag har betydning, men ...
I undersøgelsen fremgår det samtidig, at kvindernes årlige kampdag 8. marts fortsat er vigtig for ligestillingen. Mere end hver fjerde kvindelige lønmodtager (28%) synes, at mærkedagen har stor betydning. Helt så vigtig synes mænd derimod ikke, at dagen er (16%).
"Selve mærkedagen klinger måske for nogle lidt rødstrømpeagtig og oser af gamle dage. Måske er det tid til at omdøbe den til 'Ligestillingsdagen', for der er stadig skævheder, vi skal kæmpe for hver dag - både som individ og samfund. Dels vil det gavne ligestillingen, hvis mænd får bedre barselsrettigheder, som kan anspore dem til at tage mere af orloven. Dels er køn langt fra det eneste ligestillingsparameter i diskussionen om diversitet på arbejdsmarkedet," fortæller Kia Fisker.
Undersøgelsen er lavet blandt 1.266 lønmodtagere af Norstat for fagforeningen Business Danmark.
Michael Krag-Svendsen – LinkedIn
