Sådan spotter og fore­byg­ger du stress hos dine me­d­ar­bej­de­re

Man siger, at stress er en folkesygdom. Det er ikke korrekt. Stress er ikke en sygdom, men en belastningstilstand, som opstår, når de ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever at have.

En undersøgelse viser, at 60% af alle ledere godt kan identificere stress hos deres medarbejdere, men at 71% af dem ikke ved, hvad de skal gøre ved det.

Ud over generelle tegn på mistrivsel, bør du som leder holde øje med stresssignaler, som at medarbejderen:

• har mistet overblikket over arbejdsopgaverne.
• glemmer ting.
• møder uforberedt op.
• overskrider eller glemmer deadlines.
• trækker sig fra det sociale.
• laver flere fejl.
• kommer oftere i konflikt.

Ekspert i stressforebyggelse Pia Ulsing siger:

”Jeg møder selvfølgelig medarbejdere, hvis stress har rod i privatlivet, hvad end der er tale om sygdom, skilsmisse, dødsfald eller andre livskriser. Men som leder må du ikke være blind overfor, at årsagen ofte findes på arbejdet. Det er naturligvis vigtigt at få identificeret, for årsagen sætter jo retningen for behandlingen. Men uanset årsagen, så skal du som leder forholde dig til, at din medarbejder har stress, og du skal gøre noget ved det.”

Hun har følgende råd til ledere, som vil forebygge stress hos deres medarbejdere:

Skab tillid og spørg ind til trivslen

Spørg ind til dine medarbejderes trivsel og vis dem, at du interesserer dig for dem. Lyt til hvad medarbejderen siger – også det, der ikke nødvendigvis siges med ord! Hvis der er gensidig tillid, er der meget større chance for, at du som leder opdager begyndende stress i tide, både ved selvsyn eller ved at medarbejderen tør sige til (eller fra!), før filmen knækker.

Mange mennesker kan have svært ved at indrømme, at det handler om stress, og dér er det som leder vigtigt, at du tør tage den svære samtale. Fortæl medarbejderen om dine observationer og bekymring. Det vigtigste forum til den slags samtaler er jævnlige 1:1 samtaler med dine medarbejdere.

Tag signalerne alvorligt

Ofte vil du som leder få informationerne om stress hos en medarbejder ad omveje. Det kan være en anden medarbejder, der observerer noget eller kommer med en henkastet bemærkning. Følg op på den slags! Det kan også være små bemærkninger den enkelte medarbejder kommer med, eller du kan selv observerer en ændring i medarbejderens adfærd jf. listen med stresssignaler. Det er vigtigt, at du som leder tager stresssignaler fra dine medarbejdere alvorligt - og handler på dem!

Vær en god leder og rollemodel

Det er vigtigt, at du som leder er en god rollemodel for dine medarbejdere. Hvis det fx passer dig bedst at skrive mails til dine medarbejdere hver aften kl. 21, så fortæl dem at du ikke forventer, de svarer dig med det samme, og at du ikke forventer, de har læst dine mails, når de møder ind næste morgen.

Tag samtidig også hånd om dit eget stressniveau og vis dine medarbejdere, at det er noget, I tager alvorligt på jeres arbejdsplads – på alle niveauer.

Se på om opgaverne kan tilrettelægges anderledes

Kast et grundigt og kritisk blik på medarbejderens opgaver: Se på om det er muligt at flytte, udskyde eller helt fjerne opgaver. Opgaverne forsvinder jo ikke bare fordi en medarbejder har stress, og kollegerne skal jo heller ikke brække halsen på at tage over i en periode.

Lad evt. medarbejderen arbejde færre timer i en periode

Hvis du kan se, at en af dine medarbejdere er overbelastet lige nu og her, så kan det måske være en løsning at lade medarbejderen arbejde nogle færre timer i en periode. På den måde får han eller hun mulighed for lige at trække vejret og komme ovenpå igen. Gå ind i en åben dialog om situationen, hav hele tiden en klar tidshorisont og monitorer situationen nøje.

Hvad er årsagerne til arbejdsrelateret stress?

Som leder må man i stress-sammenhænge ’feje for egen dør’ og tage hånd om den stress, som er knyttet til arbejdet – det private er jo netop det: Privat. Så hvor kommer arbejdsrelateret stress typisk fra? Pia Ulsing forklarer:

”Årsagerne til arbejdsrelateret stress kan være mange, men hænger oftest sammen med det psykiske arbejdsklima, nærmeste leders evner og organisationens generelle stabilitet eller mangel på samme. Arbejdsrelateret stress kommer således oftest af fx uklare forventninger i forhold til kvaliteten af afleveringer og deadlines, konstante og kontinuerlige forandringer, urealistiske mål, for stort pres over for lang en periode, manglende planlægning og prioritering, manglende anerkendelse og/eller belønning, manglende indflydelse og – for nu at sige det, som det er: Dårlig ledelse.”

Hun slutter:

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle stressramte har deres egen historie. Man er nødt til at tage udgangspunkt i den enkeltes situation og handle ud fra det.”