Øvrige

Gør din hobby til dit arbejde

Ville det ikke være fantastisk, hvis du kunne gøre det, du holder mest af at lave til en indtægtskilde? Overraskende nok kan din hobby, som du nyder i din fritid, faktisk blive til en lille virksomhed.



Vi giver dig et par tip om, hvordan du kan føre din drøm ud i livet og ser på nogle hobbyer, som kan blive til en virksomhed.

1. Identificer din hobby

Uanset hvad din hobby er, har den et potentiale. Hvis det er noget, du godt kan lide at lave og gerne bruger timevis på det, så er du god til det. Du skal blot finde en måde at udnytte det på og adskille dig fra konkurrenterne ved at finde den rigtige forretningsmulighed.

2. Udarbejd en plan

Først skal du finde ud af, om tilstrækkelig mange mennesker vil være villige til at købe dit produkt eller din serviceydelse, hvor meget de vil betale, og hvor de befinder sig. Så er det tid til at udarbejde en forretningsplan med dine mål, hvorfor du mener, de kan nås og hvordan, samt hvor mange penge du kan investere. Forretningsplanen vil hjælpe dig med at få et lån i banken eller finde potentielle sponsorer.

3. Indhent viden

For at drive en virksomhed skal du vide noget om markedsføring og regnskab. Der er specielle kurser til unge iværksættere, som du kan melde dig til. Undersøg, hvilke muligheder du har.

4. Behold dit nuværende job

Bevar din hovedindtægtskilde - start med at lade din hobby være en bibeskæftigelse, og efterhånden som den udvikler sig, kan du kigge efter et deltidsarbejde. Din nuværende arbejdsgiver accepterer måske, at du arbejder deltid eller tager en pause i din karriere.Og hvis du kigger efter et deltidsjob, der kan kombineres med igangsætning af din nye virksomhed, så besøg www.stepstone.dk.

5. Vær online

Da de fleste mennesker efterhånden automatisk går på internettet for at finde produkter og serviceydelser, skal du få lavet din egen hjemmeside og promovere din virksomhed via sociale netværk. En anden mulighed er at etablere din virksomhed på et online marked som eBay.com.

Nu da du har foretaget de indledende manøvrer, er det tid til at springe ud i det! Held og lykke!

Nedenfor er nævnt nogle hobbyer, som kunne blive til en virksomhed:

Bagning og madlavning

Kan du lide at bruge din fritid på at lave fine retter eller bage cupcakes? Hvorfor prøver du så ikke i første omgang at sælge din mad i forbindelse med et velgørenhedsarrangement? Du finder hurtigt ud af, om folk kan lide, hvad du har lavet, om du skal udvide dit tilbud, og om prisen modsvarer, hvad folk er villige til at betale.

Webdesign

Hvis du godt kan lide at lave hjemmesider og er kreativ, kan du gøre din hobby til en lukrativ forretning. Internettet og alle dets hjemmesider er kommet for at blive langt ud i fremtiden, og du vil kunne planlægge dit arbejde, som du har lyst.Forfatter: Er du god til at skrive? Kan du lide at bruge din tid på at skrive indlæg på din blog, eller er du begyndt at skrive din egen bog? Hvorfor prøver du så ikke at få den udgivet eller at lave din egen hjemmeside? Nogle hjemmesider eller blogs er blevet meget populære, og det kunne din også blive.

Snedkerarbejde eller møbelrestaurering

Du kan enten basere dit arbejde på kundernes specifikationer eller sælge ting, som du allerede har lavet eller restaureret. Der findes nogle hjemmesider, hvor du kan reklamere gratis.

Fremstilling af stearinlys eller smykker

Hvis du har talentet til at skabe pyntegenstande eller smykker, så kan du også her begynde med at sælge dine kreationer fra en stand på et marked, så du får en idé om folks interesse i at købe dem.

Fotografier

Hvis du kan lide at tage billeder i din fritid, så kan du måske starte langsomt ved først at lægge nogle af dine billeder ud på en hjemmeside med fotos. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken slags fotos, du vil specialisere dig i. Så har du for eksempel mulighed for udelukkende at fotografere på bestilling.