Retssikkerheden skal op og ventetiden ved domstolene ned.
De seneste år er sagsbunkerne bare blevet højere og sagsbehandlingstiden længere ved de danske domstole, og det udfordrer retssikkerheden, mener justitsminister Peter Hummelgaard.
- Retssikkerhed handler også om at få sin sag afgjort indenfor rimelig tid.
”Vi skal komme problemerne med lange og stigende sagsbehandlingstider til livs, og regeringen lægger op til at fastsætte ambitiøse pejlemærker for sagsbehandlingstiderne for straffesager med domsmænd og almindelige civile sager på henholdsvis 100 dage og ét år. Vi skal have en aftale på plads, der én gang for alle kan få sat ind over for domstolenes udfordringer, skriver han i en pressemeddelelse”
Det betyder konkret, at ventetiden for straffesager med domsmænd skal sænkes fra 255 dage i 2022 til kun 100 dage, og samtidig skal ventetiden i civile retssager reduceres fra 668 dage i 2022 til kun 365 dage – i den bunke ligger for eksempel opsigelsessager.
Stærkere, slankere, hurtigere
Og nu er der så kommet en aftale på plads med støtte fra alle folketingets partier, som skal få bugt med sagsbunkerne.
Aftalen sikrer domstolene 2,3 mia. kr. ekstra frem mod 2027 til at ansætte flere dommere, jurister og kontorpersonale, forbedre it-systemer og etablere flere retssale.
Men regeringen og aftalepartierne vil også luse ud i de sager, der i dag dræner retssystemet for ressourcer, fortæller Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen i pressemeddelelsen.
"Vi foretager også væsentlige forenklinger af de regler i retsplejeloven, der i dag gør systemet trægt og langsomt. Det gælder ikke mindst ved tiltaltes udeblivelse fra retsmøder, hvor dommer, domsmænd, anklager, forsvarer mv. i dag i vidt omfang kan gå hjem med uforrettet sag. En regulering af appelgrænserne i såvel straffe- som civile sager vil samtidig lette presset på landsretterne, så retssager generelt kan færdigbehandles væsentlig hurtigere, siger han."
Partierne vil for eksempel begrænse brugen af nævninge og tre dommere til sager med en strafferamme på mindst seks års fængsel - mod fire år i dag. Samtidig skal det i udgangspunktet kun være muligt at appellere en byretsdom til landsretten, hvis erstatningen i sagen er mindst 50.000 kr. - mod 20.000 kr. i dag.
Forlig i stedet for domme
I Business Danmark vurderer chefadvokat Frank Kanlund, at dommerne også skal have mulighed for at afvise sager og lave flere skrivebordsafgørelser.
- Det kan godt praktiseres uden at sætte retssikkerheden over styr. Alle kan i dag oprette en civil sag, men hvorfor lade de alvorlige sager forsinke, hvis der er sager dommeren på forhånd klart kan vurdere er tabt på forhånd, siger han.
Som konsekvens af de lange ventetider løses de fleste opsigelsessager mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og deres fagforening via forlig.
-Mange er mærket efter en opsigelse og vægter højt at få sagen hurtigt ud af verden – også selv om det betyder, de må gå mere på akkord med deres krav end i en retssag. Omvendt er et forlig penge i hånden, mens der ikke kan udstedes garantier om udfaldet i en retssag, siger han.
Et frisk og vanvittigt eksempel på et forlig er sagen mellem Energi Danmark og fagforeningen DJØF for tre energihandlere, der mente at have en milliardsum til gode i bonus. En sag om så store summer ville i retssystemet med ankemuligheder have taget flere år, men er nu løst på ni måneder.
Michael Krag-Svendsen – LinkedIn
