Lederkarriere

Unge bruger AI langt oftere end ældre kolleger

Nysgerrigheden på kunstig intelligens som ChatGPT er klart størst blandt unge under 35 år – teknologien bruges især til arbejdsopgaver, jobsøgning og uddannelse



Siden OpenAI lancerede ChatGPT november 2022 har millioner af mennesker verden over eksperimenteret med hvad den kunstige intelligens kan – og hvad den ikke kan, eller hvor den fejler.

Ny undersøgelse lavet af Norstat for Business Danmark viser, at mere end hver tredje (35%) mellem 19-34 år har prøvet ChatGPT i private sammenhænge og på jobbet. Det er dobbelt så mange som danskere mellem 35-49 år og tre gange flere danskere, som er rundet 50 år.


Har du brugt kunstig intelligens som fx ChatGPT? Ja
19-34-årige 35%
35-49-årige 18%
50-66-årige 12%
Total 21%

Administrerende direktør i Business Danmark, Martin Kildgaard Nielsen, mener, at det kan være en god idé at reflekterer over fremtiden – og kigge på mulighederne med det nye værktøj.

Jeg synes, det er væsentligt, at man prøver kræfter med fx ChatGPT – og måske gør sig nogle tanker i forhold til hvad ens rolle skal være i fremtiden, herunder hvad det kræver af efteruddannelse. Når du gør brug af ChatGPT, så vil du med stor sandsynlighed se nogle nye muligheder i forbindelse med brugen heraf, fortæller han.

Hurtigere, men endnu ikke bedre

De unge frontløbere bruger især ChatGPT til at løse arbejdsopgaver (15%) og til jobsøgning (8%). Og ser man på, om det sætter dem i stand til at løse opgaverne hurtigere og bedre, end de ellers ville, så er de 19-34-årige også mest positivt stemt.

Blandt alle aldersgrupper i undersøgelsen mener flere, at kunstig intelligens øger deres effektivitet mere end det modsatte, og igen er de yngre mest positive.


Gør kunstig intelligens ... dig mere effektiv? dine opgaver bedre?
19-34-årige 56% 40%
35-49-årige 44% 22%
50-66-årige 39% 31%
Total 49% 35%

Derimod daler begejstringen en smule, når det gælder vurderingen af kvaliteten af ChatGPTs output. Her er det kun de 19-34-årige, hvor flere oplever at fordelene overgår ulemperne. Men det vil givet ændre sig over tid, mener Martin Kildgaard Nielsen.

Kunstig intelligens lærer jo i takt med, at vi udfordrer den med spørgsmål og opgaver. Og det samme gør vi mennesker, fordi vi bliver bedre og bedre til at stille spørgsmål og inddrage kunstig intelligens i konkrete opgaver og processer. Så vi skal konstant øve os i at give den input, ellers bliver outputtet hurtigt generisk og værdiløst.

Beskyt vitale informationer

IT-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, Jørn Guldberg, advarer virksomheder og ansatte om at fodre ChatGPT med fortrolige og følsomme oplysninger. De bliver nemlig tilgængelige for OpenAI, og den kunstige intelligens trænes løbende på de informationer, den eksponeres for.

Lige nu er AI-modellerne omgærdet af en voldsom hype, og mange medarbejdere føler formentlig et behov for at blive fortrolige med den nye teknologi og de muligheder, den rummer. Men det er vigtigt at bevare sin kritiske sans, når man stiger ombord i den kunstige intelligens. Du skal ikke dele noget, der kan afsløre vitale informationer om din arbejdsplads, siger Jørn Guldberg og opfordrer danske virksomheder til at indføre klare regler for brugen af kunstig intelligens, så der ikke sker brud på datasikkerheden.

For nylig oplevede den koreanske tech-gigant Samsung, at medarbejdere i tre forskellige tilfælde uploadede følsomme informationer til ChatGPT for blandt andet at få hjælp til at undersøge fejl i kildekoden til virksomhedens computerchips. Dermed er OpenAI de facto kommet i besiddelse af Samsungs kritiske forretningshemmeligheder, som samtidig kan bruges til at træne sprogmodellen i ChatGPT, skriver Ingeniørforeningen på deres hjemmeside.

Fascination er større end frygten

Elon Musk og Apple-stifter Steve Wozniak, blandt mange andre eksperter fra tech-verden, advarede i marts i et åbent brev, om at AI kan være stor fare – og anbefalede en tænkepause i videreudviklingen og kom med forslag til politisk regulering.

Det store flertal (70%) af danskere ser generelt større fordele end ulemper med kunstig intelligens, når det gælder digitaliseringsbølgen som skyller ind over arbejdsmarkedet.

Ofte er mennesker glade for det velkendte og lidt skeptiske for, hvad fremtiden bringer. Men når det gælder kunstig intelligens, er mange overvejende positive, og uanfægtet om vi kan lide det eller ej, så er det en del af fremtiden. Lige nu gælder det om at se på, hvordan kan såvel medarbejdere som virksomheder, få det bedste ud af den kunstige intelligens og bevare styringen med udviklingen. Naturligvis vil det gøre nogle job overflødelige, men omvendt vil det også skabe nogle nye behov, siger Martin Kildgaard Nielsen.

Ifølge Danmarks Radio er firmaet OpenAI på vej med et virksomhedsabonnement, som kan gøre ChatGPT til et endnu mere slagkraftigt arbejdsredskab. Det får dog ikke professor i kunstig intelligens ved Aalborg Universitet, Thomas Moeslund, til at ryste i bukserne af skræk på danskernes bekostning.

Der er et berømt ordsprog, som siger, at det er meget lettere at forestille sig de arbejdspladser, der forsvinder, end de nye arbejdspladser, der opstår. Den snak har man hver eneste gang, der kommer ny teknologi. Der vil være noget, der forsvinder, men det er jo ikke det samme, som at arbejdet som sådan forsvinder, siger han til DR.

Michael Krag-Svendsen – LinkedIn

Læs også