Kvinder og stress

Hvorfor er kvinder stressede?

Selvom vi i dag er nået langt med ligestillingen mellem mænd og kvinder, viser statistikker fortsat, at kvinderne udfører størstedelen af arbejdet derhjemme, dvs. afleverer og henter børnene i institutionen, køber ind, laver mad og rydder op.

Det er til trods for, at mange kvinder i dag arbejder fuld tid. For ofte er kvinder samtidig dårlige til at slappe af, når de kommer hjem og prøver konstant at finde tid til at tage sig af børn, venner, familie eller huslige gøremål.

Danmarks Statistik har i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling lavet en undersøgelse af kvinder og mænd på arbejdspladsen og i familien. Statistikken viser blandt andet hvor mange, der føler sig stressede på arbejdet, og det drejer sig om 51,9% af de adspurgte kvinder og 43,9% af de adspurgte mænd. 8,1% af de adspurgte kvinder føler sig altid stressede mod 6,1% af mændene.

Ifølge Ledernes Hovedorganisation, der har foretaget en undersøgelse i samarbejde med Hillerød Sygehus, er det karrierekvinder eller kvinder i lederstillinger, der i dag er mest udsatte for stress eller føler sig mest stressede.

Sygemeldinger, medicin og cigaretter mod stress hører til dagens orden for cirka 14% af de kvindelige ledere, mens kun halvt så mange mænd rammes. Mere end hver ottende kvindelige leder kæmper med depressioner – dobbelt så mange som deres mandlige kolleger.

Statistikken indikerer også, hvorfor kvinder kan føle sig mere stressede. Arbejdende kvinder bruger i dag over en time om dagen mere på husholdningsarbejde end arbejdende mænd. Kvinder bruger også mindre tid på deres egne fritidsinteresser (fx at løbe en tur efter arbejde) og mere tid på børnene (fx aflevere og hente).

Kvinder har altså, mere eller mindre selvvalgt, mange bolde i luften – også i fritiden, og det skaber grundlag for yderligere stress, da arbejdet i dag fylder mindst ligeså meget.

Reaktioner på stress

Hos Markana ses det, at kvinder som regel er gode til at erkende, at de er blevet stressede og ofte tidligere får rådgivning end deres mandlige kolleger. Samtidig synes de i mange tilfælde allerede ved rådgivningens start at være godt i gang med at tage hånd om situationen.

Mange kvinder vil, når de oplever, at de føler sig pressede eller stressede, være tilbøjelige til at bruge deres netværk til aflastning og som sparringpartnere, og det er en god idé. Undersøgelser viser nemlig, at tætte venskaber eller familiebånd kan virke aflastende. Kvinder taler mere om deres situation og får hermed løsnet op for flere af de psykiske spændinger, der følger med en stresset hverdag.

Ofte kan det dog være svært at opdage præcist, hvornår vi går ind i en egentlig stresstilstand, men vores organisme sender os faktisk en lang række signaler, som, hvis vi lytter efter, tilkendegiver, at vi har bevæget os over vores formåen. Disse signaler eller stressreaktioner, kan være svage, fx hovedpine, muskelspændinger eller lettere glemsomhed, og kan være lette at overse eller overhøre i en travl hverdag.

Andre stressreaktioner kan være kraftige og direkte minde om symptomer på forskellige sygdomme. Problemet med kraftige stresssignaler er bare, at de ofte ikke forbindes med stress eller først opstår, når vi er nået til et tidspunkt, hvor vi har svært ved at forandre situationen på egen hånd.

De typiske reaktioner på stress kan opdeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner og kan alle optræde i mildere eller sværere grad:

De fysiske reaktioner kan fx være hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, forringet immunforsvar eller hyppige infektioner.

De psykiske reaktioner kan fx være generel ulyst, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed eller – som det er typisk for kvinder – give sig udslag i skyldfølelse og bekymring.

Sidst men ikke mindst er der de adfærdsmæssige reaktioner, som kan være søvnløshed, manglende engagement, irritabilitet, ubeslutsomhed, nervøsitet eller øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol.

Hvis vi overhører stresssignalerne over længere tid, kan det også bidrage til at fremkalde eller forværre visse sygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes, depression, autoimmune sygdomme, allergier og måske cancer. Det at blive opmærksom på stressreaktioner og derpå øve sig i at blive bedre til at håndtere stress i hverdagen kan derfor have en helbredsfremmende effekt på længere sigt.

Håndtering af stress

Kvinder kan ikke alene ændre de faktorer, der gør dem stressede. De kan også lære personlige stresshåndteringsteknikker.

Vores hverdag er fyldt med potentielle stressfaktorer. Vi kan med fordel forsøge at forandre visse faktorer i vores omgivelser, og vi kan lære nye og mere konstruktive måder at forholde os til de stressfaktorer, vi møder, men fuldstændig udelukkelse af stressfaktorer er ikke mulig – ej heller ønskværdig. Det er blandt andet gennem udfordringer, vi udvikles og modnes på arbejdspladsen såvel som i livet som helhed. Målet må derfor være at forebygge de negative og mere alvorlige stressreaktioner og konsekvenser, der kan være af stress og samtidig blive bedre til at håndtere den stress, der opstår i dagligdagen.

Først og fremmest er det afgørende at få slappet af ind imellem og sove ordentligt om natten. Kroppen har brug for at opbygge ny energi til erstatning for den, vi bruger, når vi er stressede. Blot ti minutters pause et par gange om dagen, hvor vi tænker på noget andet og slapper af, øger vores modstandskraft over for for stressens skadelige virkninger væsentligt.

Når vi taler personlig stresshåndtering, er der desværre ikke kun én universalløsning, som gælder og virker for alle, og derfor består en del af arbejdet i forhold til forebyggelse og håndtering af stress i at finde frem til de metoder og teknikker, som virker for netop dig.

Skab forandringer i omgivelserne – om muligt

Det er en rigtig god idé ikke at låse sig fast i vante dagligdags mønstre, men også at undersøge alternativer. På den måde vil du opdage andre og måske endda bedre måder at gøre ting på – måder, der giver mere tid og måske stresser mindre.

Hvis der er forhold, der er uhensigtsmæssige i dine omgivelser, kan det være en stressfaktor at vide, at de er der og samtidig ikke at gøre noget ved dem. Prøv derfor at forandre disse forhold, og hvis det ikke kan lade sig gøre, er det næstbedste at lære at acceptere dem for på den måde at få ro.

På jobbet som derhjemme er det meget brugbart og ikke mindst stressnedsættende, at du bliver bedre til at prioritere din tid og sætte klarere mål, fx ved at sige fra over for umulige eller uønskede opgaver eller forhold i omgivelserne og uddelegerer det, som du ved, du ikke kan nå eller ikke har lyst til.

Husk, at du kun kan forandre forhold i omgivelserne og personer omkring dig ved at være assertiv i din kommunikation, dvs. ved at være konstruktiv og positiv.

Styrk opmærksomheden på dine signaler

Flere sover dårligt om natten eller har problemer med hukommelsen og tænker måske ikke over, at det kan være tegn på stress. Signaler, fra vores krop og sind om, at vi er ved at være godt stressede, kommer helt sikkert, og det er derfor en god idé at lære dine egne tidlige stresssignaler at kende.

Kun ved at styrke vores kropsbevidsthed og ved at træne det at være tilstede i nuet kan vi formindske og ikke mindst blive opmærksomme på stress. Husk, at vi dulmer vores evne til at se klart og mærke klart, hvis vi ikke får sovet nok eller udsætter vores krop for for mange skadelige stimulanser.

Styrk dine modstandsressourcer

Hvis vi giver os selv tid til at motionere 3-4 gange om ugen, er det nok til at styrke vores immunforsvar, og motionen har desuden en afslappende effekt på kroppen bagefter. Yoga, meditation, mental træning og musik har samme effekt på organismen og nervesystemet, som motion har.

En del af det at styrke sine modstandsressourcer er også at styrke sine personlige relationer til andre mennesker. Det at tale med andre eller bare få et tiltrængt knus styrker os og vores immunforsvar. Brug derfor tid med din familie og dine venner, interesser dig for dine kolleger og tal med dine børn.

Opbyg gavnlige vaner, mønstre og holdninger

Overvej, hvor meget dine tanker i det daglige påvirker dine handlinger og den måde, du har det på. Bruger du fx unødige ressourcer på at gå og forestille dig ting, der alligevel ikke kan ændres, eller forestiller du dig ting, du gerne vil i det daglige, som du alligevel bare ikke får gjort?

Overvej, hvilke vaner du gerne vil gøre gældende i dit liv og brug energi på at få dine tanker til at understøtte de vaner. Kommunikér klart over for omgivelserne, hvad du vil, og brug evt. mere tid på ting, der virkelig interesserer dig.

Stress er noget, der påvirker mange kvinder og mænds livskvalitet. Derfor kan det være en god idé at stoppe op og lade sig inspirere af indsatsområderne. Hvis du har lyst, kan du starte med at overveje følgende spørgsmål nøje: