Forberedelsen tager tid, og den skal gerne give dig ro og overskud til at give det bedste indtryk.
De første par skridt er i virkeligheden de nemmeste, og de er helt lavpraktiske, fortæller Peter Laursen, direktør i Employment Care, som er eksperter i jobrådgivning og søgning.
"Helt lavpraktisk skal man først hive sin ansøgning frem. Folk har tit 10-20 ansøgninger ude, så man kan måske ikke lige huske, præcis hvad det er, man har søgt, og hvad jobbet handlede om. Og så skal man starte med at finde ud af, hvordan man er sikker på at komme til tiden. Hvor langt er der? Skal jeg med bus eller tog? Det er en væsentlig ting, for det er noget folk kan begynde at stresse over," siger han.
Når det praktiske er på plads, kan du så begynde at kigge mere seriøst på jobbet og overveje, hvilke spørgsmål du får smidt i hovedet, så snart I sætter sig ned ved det runde bord. En række klassikere skal man som minimum have tænkt over. For eksempel "hvad er dine stærke og svage sider?". Det spørgsmål er svært at svare hurtigt på, hvis man ikke har øvet sig på det hjemmefra.
"Det skal man kunne svare på klokken to om natten. Folk har især svært ved at sige, hvad deres svage side er. Til det spørgsmål kan man kigge på, hvad man gerne vil forbedre hos sig selv - både fagligt og personligt," siger Peter Laursen.
Salgstalen klar
En anden sikker vinder er "hvad kan du bidrage med?", som er i virkeligheden er en høfligere version af "hvorfor f….. skulle vi ansætte dig?". Her er det en god idé at have sin personlige præsentation klar. Man skal have en personlig historie, som man skal øve igen og igen foran spejlet og gerne sammen med familie og venner. Men husk altid, at din historie skal tage udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer i forhold til jobbet. Hvor er du rigtig god? Og hvor har du skabt merværdi andre steder, og hvilket hul er det lige præcis, at du kan fylde?
Derudover er det fint at have nogle spørgsmål til virksomheden. Det viser ikke bare, at du har sat dig ind i tingene før samtalen, det gør også, at man tager presset af sig selv i nogle minutter, og man skal huske, at en jobsamtale går begge veje. Hvis de på den anden side af bordet finder ud af, at du ikke siger ja til jobbet uden videre, (også selvom du gør) så virker du som en tungere kandidat.
"Man undersøger selvfølgelig hvad deres basale produkter er, hvem er deres kunder, og har der været nogle sager i pressen. Det er okay at stille spørgsmål til noget, der bekymrer en ren jobmæssigt - hvis der for eksempel har været en sag i pressen. Med den nuværende økonomiske krise er det meget arbejdsgiveren, der har triumfkortet på sin side, men virksomheden skal også stå på mål for deres ting," siger Peter Laursen.
Gode og relevante spørgsmål skal dog ikke stilles i telefonen før samtalen, mener man hos Employment Care. Man kan naturligvis godt ringe, før man skriver sin ansøgning, men når man allerede er indkaldt, skal man vente til samtalen.
"Hvis du først er indkaldt til samtalen, så er det jo der, du skal levere. Man får ikke noget ud af at ringe. Risikoen er for stor. Med mindre man virkelig skal have opklaret et tvivlsspørgsmål for ellers vil man ikke bruge en del dag på at rejse til Aalborg. Eller hvis man kun kan programmere på én speciel måde - så skal man selvfølgelig finde ud af det, så man ikke spilder alles tid," siger Peter Laursen.
Kend firmaet til bunds
Mens du øver dig på at præsentere den bedste version af dig selv, er det en god idé at lave en grundig research på virksomheden. Det kan i visse tilfælde være på sin plads at kaste et blik på den økonomiske side af en kommende arbejdsplads.
"Man kan blandt andre gå ind på den hjemmeside, der hedder proff.dk. Der kan man søge på virksomheders finansielle nøgletal. Hvad har de af nettoresultater, og hvordan ser deres egenkapital ud. Hvis der er knaldrøde tal og negativ egenkapital, og man går fra et job hvor man sidder sikkert, så er det rimeligt nok at spørge, hvordan de er finansieret og hvem der er investorerne bag. Proff er gratis, og der kan man få gode oplysninger", siger Peter Laursen.
En sådan søgning kan sammen med en god google-søgning give et ret godt billede af, hvad det er for en virksomhed, man eventuelt er på vej ind i. Oplysningerne skal dog ifølge Peter Laursen ikke bruges i en eventuel lønsamtale, hvis man for eksempel har fundet ud af, at firmaet har kæmpe overskud.
"Jeg mener, det er en dårlig idé at bringe deres økonomi ind i lønsamtalen. Man skal betale medarbejderne det, de er værd. Det er ikke sådan, at hvis det går godt i en virksomhed, så skal man have dobbelt løn, og hvis det går skidt, skal man have halv løn," siger Peter Laursen.
Af: Alexander Borch Nielsen
