Jobsøgning
(Jobtitel, søgeord eller virksomhedsnavn)
(By eller postnummer)
(Valgfrit)

Find og få dit drømmejob i 5 trin

Det kan være vanskeligt at finde et job, som passer til dig. Du skal først beslutte, hvad du vil, og derefter skal du tilrettelægge dine ansøgninger ved at fokusere på dette mål. Her er fem overordnede trin til, hvordan du finder et job, der passer til dine forventninger.

1. Udvikl din karriere

Tag dig tid til at planlægge din arbejdsmæssige fremtid:

  • Hvad har jeg lyst til at lave i de næste 10 år?

Sæt langsigtede mål for karrieremæssige forfremmelser. Før du begynder en jobsøgning, bør du vide, i hvilken retning du vil gå.

  • Hvad er mine styrker?

Vær ærlig overfor dig selv: du vil kun opnå succes i din karriere, hvis du laver noget, som du har talent for eller viljen til at få talent for.

  • Hvad har jeg lyst til at lave i de kommende måneder?

Dine kortsigtede mål er vigtige og skal være opnåelige (eksempelvis at tage et sprogkursus), så du kan komme tættere på dine langsigtede karrieremål.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis tingene ikke går, som jeg forventer?

Uventede hændelser kan påvirke din karriere, men det er ingen grund til, at du opgiver dine planer. Derimod må du på bedste vis tilpasse dine karriereplaner.

  • Hvem kan hjælpe mig?

Hvis du kender nogen, der er allerede bestrider det job, som du er interesseret i, kan du tale med den person om hans/hendes erfaringer. Du får en bedre ide om jobindholdet og kan samle vigtige oplyser i forhold til at styre din karriere og din jobsøgning. Som supplement vil en karrierecoach kunne hjælpe dig til at skabe overblik over, hvordan du tager det første skridt og når dine mål.

2. Kom i gang med din jobsøgning

Når du har præciseret dine karriereønsker, skal du starte din jobsøgning i den branche, der er mest interessant for dig. Tag din jobsøgning alvorligt og se på det som et fuldtidsjob.

  • Sæt dit CV på internettet

Gør dine chancer for at finde et job dobbelt så store ved at offentliggøre dit CV på StepStone, hvor rekrutteringskonsulenter kan se det. Dette gør det muligt for rekrutteringskonsulenter at kontakte dig, selv før de ledige job annonceres på internettet.

  • Sørg for at synliggøre dit CV

Brug relevante nøgleord og tydeliggør din motivation for at sikre, at dit CV bliver læst.  Dit CV er dit forretningskort, der giver rekrutteringskonsulenter et førstehåndsindtryk: sørg derfor for, at dit Word-CV er sat op på en sådan måde, at der er nemt at læse og har et attraktivt layout.

  • Opdatér dit CV

Opdatér regelmæssigt dit online CV og lav ændringer i det, når der er noget nyt, som kan tilføjes. For hver opdatering bliver dit CV flyttet op øverst på listen, hvilket er et tegn på aktiv jobsøgning. Der er større sandsynlighed for, at dit CV bliver læst af rekrutteringskonsulenter.

  • Opret en jobagent

Jobagenten sender dig via mail de sidste nye jobtilbud, som matcher med din profil hver dag eller uge. Dit drømmejob kunne havne i din indbakke en skønne dag, og tilmeldingen foregår hurtigt og nemt.

3. Vær omhyggelig med dine ansøgninger

Når en jobannonce passer til din profil, skal du overbevise rekrutteringskonsulenten om, at du er den bedst egnede person til jobbet. Tag dig ekstra lang tid til at skrive overbevisende følgebreve og CV'er.

  • Skræddersy dit CV til hvert job

Understreg dine erfaringer eller den uddannelse, der er mest relevant for den aktuelle, ledige stilling. Koncentrér dig om enhver erfaring, der passer til jobbet og understreg dine præstationer.

  • Skriv et personligt følgebrev

Du bør skrive et tilpasset brev til hver ansøgning, hvori du forklarer, hvorfor du er den ideelle kandidat. Specificér hvordan du fandt annoncen, og hvordan din erfaring kan være en fordel i den ledige stilling.

4. Praktiske forberedelser før din samtale

Det er gode nyheder, når en rekrutteringskonsulent inviterer dig til en samtale. Her er nogle praktiske råd om, hvordan du møder op til en samtale forberedt og selvsikker.

  • Undersøg, hvor det er

Spørg rekrutteringskonsulenten, hvor du skal tage hen, især når I mødes i en stor organisation, der kan være opdelt i flere bygninger forskellige steder.

  • Kom til tiden

Besøg evt. stedet, hvor samtalen afholdes, et par dage før for at vurdere rejsetiden. På dagen for samtalen skal du sørge for, at du har lidt tid at give af, så du bevarer fokus. Tag din kontaktpersons telefonnummer med, så du kan give besked ved en eventuel forsinkelse.

5. Hold din stress nede under samtalen

For at kunne bevare overblikket og undgå at blive alt for nervøs under samtalen, kan du gøre dig nogle forberedelser forinden:

  • Lav et rollespil: præsentér dig selv overfor en ven, der kan give dig feedback på din præsentation. Sørg for at nævne de mest relevante oplysninger, der taler til din fordel i forhold til jobbet.
  • Tænk over dine styrker og dine svagheder - du vil ofte blive spurgt ind til dem
  • Lav en liste over de ofte stillede spørgsmål ved samtaler og forbered dine svar.
  • Tænk over din motivation til jobbet, og sørg for at du kan fortælle om den uden at tøve.
  • Gennemlæs jobbeskrivelsen og identificer hvorledes dine færdigheder kan relateres til hvert af punkterne i den.


På vores hjemmeside finder du flere og mere uddybende tips til forberedelse af samtalespørgsmål.

 

Vores jobfora

Bogmærker
Udskriv denne side

Print Page


 | 
 | Sikkerhed  | Om StepStone  | Vælg sprog: DK EN