Kvinder og stress

Skrevet af Mette Nyholm Tingskov, Rådgiver i Markana A/S

Både mænd og kvinder kan blive stressede, og begge køn har sommetider svært ved at få dagens timer til at slå til. Hos rådgivningsvirksomheden Markana, der til daglig arbejder med stresshåndtering og -forebyggelse, ser vi både mænd og kvinder bukke under med stress, men vi ser også, hvordan kvinder og mænd oplever denne stress forskelligt, og hvordan de to køn håndterer en stresset hverdag forskelligt.

Nærværende artikel kaster i særlig grad lys over kvinder og stress, og på hvordan mange kvinder oplever stress, fordi de ofte har mere end ét fuldtidsjob - på arbejdet og derhjemme.

Hvorfor er kvinder stressede?

Selvom vi i dag er nået langt med ligestillingen mellem mænd og kvinder, viser statistikker fortsat, at kvinderne udfører størsteparten af arbejdet derhjemme - dvs. afleverer og henter børnene fra institution, køber ind, laver mad og rydder op. Dette er til trods for at mange kvinder i dag arbejder fuld tid. Ofte er kvinder er ikke så gode til at slappe af, når de kommer hjem og prøver konstant at finde tid til at tage sig af børn, venner, familie eller huslige gøremål.

Danmarks statistik har i samarbejde med Ministeriet for ligestilling lavet en undersøgelse af kvinder og mænd på arbejdspladsen og i familien. Statistikken viser bl.a. hvor mange, der føler sig stressede på arbejdet, og det drejer sig om 51,9 % af de adspurgte kvinder og 43,9 % af de adspurgte mænd. 8,1 % af de adspurgte kvinder føler sig altid stressede mod 6,1 % af mændene.

Ifølge Ledernes Hovedorganisation, der har foretaget en undersøgelse i samarbejde med Hillerød Sygehus, er det karrierekvinder eller kvinder i lederstillinger, der i dag er mest udsatte for stress eller føler sig mest stressede. Sygemeldinger, medicin og cigaretter mod stress hører til dagens orden for ca. 14 procent af de kvindelige ledere, mens kun halvt så mange mænd rammes. Mere end hver ottende kvindelige leder kæmper med depressioner - dobbelt så mange som deres mandlige kolleger.

Statistikken peger også på nogle af forklaringerne på, hvorfor kvinder kan føle sig mere stressede - arbejdende kvinder bruger i dag over en time om dagen mere på husholdningsarbejde end arbejdende mænd. Kvinder bruger også mindre tid på deres egne fritidsinteresser (f.eks. det at koble af med en løbetur efter arbejde), der bruges dagligt også mere tid på børnenes omsorg og mere tid på at aflevere og hente børnene i institution. Alt i alt kan det konkluderes, at kvinder, mere eller mindre selvvalgt, har mange bolde i luften - også i fritiden, og dette skaber grundlag for yderligere stress, da arbejdet i dag fylder mindst ligeså meget.

Reaktioner på stress

Hos Markana ser vi, at kvinder som regel er gode til at erkende, at de er blevet stressede, og ofte kommer tidligere i rådgivning end deres mandlige kolleger. Samtidig synes de i mange tilfælde allerede ved rådgivningens start at være godt i gang med at tage hånd om situationen selv.

Mange kvinder vil, når de oplever, at de føler sig pressede eller stressede, være tilbøjelige til at bruge deres netværk til aflastning og som sparringpartnere, hvilket er en rigtig god idé. Undersøgelser viser nemlig, at tætte venskaber eller tætte familiebånd kan virke utroligt aflastende. Kvinder taler mere om deres situation og får hermed løsnet op for nogle af de psykiske spændinger, der følger med en stresset hverdag.

Ofte kan det dog være svært at opdage præcist, hvornår vi går ind i en egentlig stresstilstand, men vores organisme sender os faktisk en lang række signaler, som, hvis vi lytter efter, tilkendegiver, at vi har bevæget os over vores formåen. Disse signaler eller stressreaktioner, kan være svage, som f.eks. hovedpine, muskelspændinger eller lettere glemsomhed og kan være lette at overse eller overhøre i en travl hverdag.

Andre stressreaktioner kan være kraftige og nogle direkte minde om symptomer på forskellige sygdomme. Problemet med kraftige stresssignaler er bare, at de ofte ikke forbindes med stress eller først opstår, når vi er nået til et tidspunkt, hvor vi har svært ved at forandre situationen på egen hånd.

De typiske reaktioner på stress kan opdeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner og kan alle optræde i mildere eller sværere grad:

De fysiske reaktioner kan f.eks. være hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, forringet immunforsvar eller hyppige infektioner.

De psykiske reaktioner kan f.eks. være generel ulyst, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed, eller som det er typisk for kvinder - give sig udslag i skyldfølelse og bekymring.

Sidst men ikke mindst er der de adfærdsmæssige reaktioner, som kan være søvnløshed, manglende engagement, irritabilitet, ubeslutsomhed, nervøsitet eller øget brug af stimulanser som f.eks. kaffe, cigaretter og alkohol.

Hvis vi overhører stresssignalerne over længere tid, kan det også bidrage til at fremkalde eller forværre visse sygdomme så som bl.a. hjerte-karsygdomme, diabetes, depression, autoimmune sygdomme, allergier og måske cancer. Det at blive opmærksom på stressreaktioner og derpå øve sig i at blive bedre til at håndtere stress i hverdagen kan derfor have en helbredsfremmende effekt på længere sigt.

Håndtering af stress

Kvinder kan ikke alene ændre de faktorer, der gør dem stressede, men et godt stykke henad vejen kan vi lære os nogle personlige stresshåndteringsteknikker.

Vores hverdag er fuld af potentielle stressfaktorer. Vi kan med fordel forsøge at forandre visse faktorer i vores omgivelser, og vi kan lære nye og mere konstruktive måder at forholde os til de stressfaktorer, vi møder, men fuldstændig udelukkelse af stressfaktorer er ikke mulig, ej heller ønskværdig. Det er bl.a. gennem udfordringer og belastninger vi udvikles og modnes på arbejdspladsen såvel som i livet som helhed. Målet må derfor være at forebygge de negative og mere alvorlige stressreaktioner og konsekvenser, der kan være af stress, og samtidig blive bedre til at håndtere den stress, der opstår i dagligdagen.

Først og fremmest er det afgørende at få slappet af ind imellem og sove ordentligt om natten. Kroppen har brug for at opbygge ny energi til erstatning for den, vi bruger, når vi er stressede. Blot ti minutters pause nogle gange om dagen, hvor vi tænker på noget andet og slapper af, øger vores modstandskraft overfor for stressens skadelige virkninger væsentligt.

Når vi taler personlig stresshåndtering, er der desværre ikke kun én universalløsning, som gælder og virker for alle, og derfor består en del af arbejdet i forhold til forebyggelse og håndtering af stress i at finde frem til de metoder og teknikker, som virker for netop dig! Overordnet kan vi sige, at der er forskellige handlemåder og kombinationer af disse, som kan anbefales: 

Skab forandringer i omgivelserne - om muligt

Det er en rigtig god idé ikke at låse sig fast i vante dagligdags mønstre men også at undersøge alternativer. På denne måde vil du opdage andre og måske endda bedre måder at gøre ting på - måder der giver mere tid og måske stresser mindre.

Hvis der er forhold, der er uhensigtsmæssige i dine omgivelser, kan det være en stressfaktor at vide de er der og samtidig ikke at gøre noget ved dem. Prøv derfor at forandre disse forhold, og hvis dette ikke lader sig gøre, så er det næstbedste at lære at acceptere dem for på denne måde at få ro i sjælen.

På jobbet som derhjemme er det meget brugbart og ikke mindst stressnedsættende, at du bliver bedre til at prioritere din tid og sætte klarere mål, hvis du lærer at sige fra overfor umulige eller uønskede opgaver eller forhold i omgivelserne, og så i sidste ende, hvis du uddelegerer det, du ved, du ikke kan nå eller ikke har lyst til.

Husk, at man kun kan forandre forhold i omgivelserne og personer omkring sig ved at være assertiv i sin kommunikation, dvs. Ved at være konstruktiv og positiv.

Styrk din opmærksomhed på fysiske, psykiske og adfærdsmæssige signaler

Mange af os sover dårligt om natten eller får problemer med hukommelsen i løbet af eftermiddagen og tænker måske ikke lige over, at det kan være tegn på stress. Signaler fra vores krop og vores sind om, at vi er ved at være godt stressede, kommer helt sikkert, og det er derfor en god idé at lære dine egne tidlige stresssignaler at kende.

Kun ved at styrke vores kropsbevidsthed og ved at træne det at være tilstede i nuet kan vi formindske og ikke mindst blive opmærksomme på stress. Husk, at vi dulmer vores evne til at se klart og mærke klart, hvis vi ikke får sovet nok, eller udsætter vores krop for for mange skadelige stimulanser.

Styrk dine modstandsressourcer

Hvis vi giver os selv tid til at motionere 3-4 gange om ugen er det nok til at styrke vores immunforsvar, og motionen har desuden en afslappende effekt på kroppen bagefter. Yoga, meditation, mental træning og musik har samme effekt på organismen og nervesystemet, som motion har.

En del af det at styrke sine modstandsressourcer er også at styrke sine personlige relationer til andre mennesker. Det at tale med andre eller bare få et tiltrængt knus styrker os og dermed vores immunforsvar. Brug derfor tid med din familie og dine venner, interesser dig for dine kolleger og tal lidt mere med dine børn.

Opbyg gavnlige vaner, mønstre og holdninger

Overvej, hvor meget dine tanker i det daglige påvirker dine handlinger og dermed den måde, du har det på. Bruger du f.eks. unødige ressourcer på at gå og forestille dig ting, der alligevel ikke kan ændres, eller forestiller du dig ting, du gerne vil i det daglige, som du alligevel bare ikke får gjort?

Overvej, hvilke vaner du gerne vil gøre gældende i dit liv, og brug noget energi på at få dine tanker til at understøtte de vaner. Kommuniker klart overfor omgivelserne, hvad du vil, og brug evt. noget mere tid på ting, der virkelig interesserer dig.

Ovenstående artikel belyser bl.a. de mange stressindsatsområder. Stress er virkelig noget, der påvirker mange kvinder og mænds livskvalitet, så det kan være en god idé at stoppe op og netop lade sig inspirere lidt af disse indsatsområder. Hvis du har lyst, kan du starte med at overveje følgende spørgsmål nøje:

• Hvilke fordele ville du have ved at kunne forebygge og reducere stress i din hverdag og i dit liv generelt?
• Hvilket yndlingsscenario har du for, hvordan dit liv kunne se ud - uden for meget stress i hverdagen?
• Hvilke konsekvenser kan du umiddelbart se, at dit stressniveau har for dig og dine omgivelser (din familie, dine venner, dit arbejde etc.) i dag?
• Hvilke konsekvenser kunne du forestille dig, at stress kunne have på længere sigt, hvis ikke du vælger at forebygge og reducere stress i dit liv?
• Hvilken umiddelbar ændring i din hverdag/dit liv tror du vil give dig den største reduktion i dit stressniveau?