Jobsøgning
(Jobtitel, søgeord eller virksomhedsnavn)
(By eller postnummer)
(Valgfrit)

Kompetenceafklaring

logo2

Dine kompetencer er din evne til at omsætte din viden, dine færdigheder og din erfaring til konkret handling. Dine kompetencer er afgørende for, hvilke opgaver du kan løse, og hvordan du løser dem. Det er selvsagt nødvendigt, at du er bevidst om, hvad du er god til og kan fortælle om det, når du søger nyt job.

Kompetencer kan opdeles i to typer, som dog ofte er svære at adskille:

  • Personlige kompetencer, som er bestemt af dine grundlæggende menneskelige egenskaber, dine holdninger, din selvindsigt og dine erfaringer. Det kan eksempelvis være, at du er vedholdende, analytisk eller lyttende.
  • Faglige kompetencer, som beskriver hvilke arbejdsopgaver, du kan udføre. Din uddannelse har selvfølgelig betydning, men de kan også sagtens være udviklet i dit nuværende job, i tidligere ansættelser eller gennem fritidsaktiviteter. Faglige kompetencer kan eksempelvis være, at du taler flydende engelsk, kan forhandle eller at du har stor forretningsforståelse.


Dine faglige kompetencer er vigtige, men dine personlige kompetencer har væsentlig betydning. Ikke mindst, hvis du går efter lederjob eller et andet job, hvor din personlighed er vigtig. I dag forventes det nemlig i langt højere grad end tidligere, at du bruger dig selv som menneske til at fylde jobbet ud.

Din kompetenceprofil
Kompetenceprofilen er et værktøj, du kan bruge til at afdække dine kompetencer. På en struktureret måde hjælper kompetenceprofilen dig til at oversætte din viden og erfaring til kompetencer, du kan bruge i dit næste job. Du får altså sat ord på det, du kan.

Kompetenceprofilen kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af dit CV og din ansøgning. Betragt kompetenceprofilen som dit personlige lager af kompetencer, du kan plukke fra, når du skal målrette din ansøgning og dit CV.

Måske bliver du undervejs bevidst om kompetencer, der hidtil har været skjulte for dig. Hvis du bruger kompetenceprofilen og finder ud af, at du kan både mere og andet end du troede, er det ikke usædvanligt. Kompetenceprofilen kan dermed blive en øjenåbner for nye jobmuligheder - måske endda i en anden branche.

Din uddannelse, din eventuelle efteruddannelse og din erhvervserfaring er sammen med erfaringer fra dine fritidsaktiviteter centrale i udarbejdelsen af din kompetenceprofil.

Ofte er vi ikke bevidste om de ting, vi gør, fordi vi ikke får sat ord på vores handlinger - vi udfører dem blot.

Sørg for at få så meget med som muligt, når du svarer på spørgsmålene nedenfor. Sæt god tid af til opgaven. Du kan med fordel lade den løbe over flere dage.

Vi vil nu guide dig igennem de forskellige trin i en kompetenceprofil med eksempler på hvert trin. Vi anbefaler at du laver lignende skemaer i Word.

1. Din uddannelse og efteruddannelse
Start med at overveje, hvordan du gennem din uddannelse har omsat din viden til kompetencer.

Uddannelse / kurser Fag / viden Faglige / personlige
kompetencer
Handelsskolen Økonomi, salg, service, behovsafdækning Budgetstyring, salg og kundepleje, formidling

Iderig, teamplayer, humoristisk, stor drive, igangsætter
Osv.    

2. Dine jobs
Gå nu igennem dine ansættelser og overvej, hvordan du har udviklet kompetencer i dit nuværende job og i dine tidligere ansættelser.

Ansættelser Opgaver / funktioner Faglige / personlige
Salgsassistent, 3 år Salg, kundepleje
Salg, service, lagerstyring mm.

Stort produktkendskab, servicemindet mm.
Osv.    

3. Dine fritidsaktiviteter
Nu er du nået til dine fritidsaktiviteter. Gå igennem dem og overvej, hvor du har udviklet af kompetencer.


Fritidsaktiviteter Opgaver / funktioner Faglige / personlige
Spejder Pionering,
Tropsfører
Binde knob, Udholdenhed, fantasi, ansvarlighed, motiverende, fællesskabsånd
Osv.    

 

-----------------------------------------------------------
Slå genvej til dit Drømmejob - få en kompetenceprofil!
Som medlem af Lederne hjælper vi dig gratis med at skræddersy en kompetenceprofil. Få et overblik over hvad der gør dig unik og de gode salgsargumenter til din ansøgning - så du er foran de andre ansøgere.

Bestil et uforpligtende opkald!

Navn: *
Stilling:
Tlf: *
 

Vores jobfora

Bogmærker
Udskriv denne side

Print Page


 | 
 | Sikkerhed  | Om StepStone  | Vælg sprog: DK EN