Jobsøgning
(Jobtitel, søgeord eller virksomhedsnavn)
(By eller postnummer)
(Valgfrit)

Kronologisk CV – sådan gør du

logo2

Det kronologiske CV anvendes oftest, og er det CV, som de fleste arbejdsgivere er fortrolige med. Fordelen ved det kronologiske CV er, at det er opbygget efter en kendt struktur og derved nemt for læseren at få overblik over. Brug det kronologiske CV, hvis du vil være på sikker grund.
 
Når du skriver et kronologisk CV, lister du dine data i omvendt kronologisk rækkefølge, det vil sige at du altid nævner det nyeste først.

CV'et indledes med dine personlige data - det vil sige navn, adresse, telefon og e-mail samt din alder eller fødselsdato. Du kan nævne din civilstand her, men kan også gemme denne oplysning til dit afsluttende afsnit.

Erhvervserfaring
Dernæst lister du din erhvervserfaring med angivelse af ansættelsesperioden i årstal, navnet på virksomheden og din stillingsbetegnelse. Under hver ansættelse skriver du nogle få linjer om dine arbejdsopgaver, dit ansvarsområde samt dine vigtigste resultater. På den måde bliver dine kompetencer tydeligere. Du kan desuden, hvis det er relevant, også nævne hvor mange medarbejdere du har været leder for, hvor stort et budgetansvar du har haft, samt eventuelt hvem du har refereret til. Hvis du har mange ansættelsesforhold bag dig, og de ligger en del år tilbage i tiden, kan du overveje at slå de ældste sammen under overskriften "Øvrige ansættelser". Fritids- og studiejobs fra tiden før du for alvor startede på arbejdsmarkedet, vil som hovedregel ikke være relevante i CV'et.

Uddannelse
Efter Erhvervserfaring nævner du din uddannelse. Nævn den eller de uddannelser, du har taget efter folkeskolen - f.eks. en grunduddannelse eller studentereksamen samt din eventuelle videregående uddannelse. Har du en akademisk uddannelse, kan du udelade din studenter- eller Hf-eksamen.

Kurser
Lige efter din uddannelse nævner du, hvilke kurser du har taget i dit arbejdsliv. Du kan også vælge at slå uddannelse og kurser sammen. Du behøver ikke nævne alle kurser. Vurdér, hvad der er relevant for det konkrete job, så du målretter dit CV. Et førstehjælpskursus, som du har taget for 20 år siden, vil næppe længere være relevant og bør derfor udelades. Søger du et lederjob, kan du med fordel fokusere på kurser, som har ledelsesmæssig relevans og søger du i en anden branche, kan du vælge at fremhæve kurser, som har givet dig generel viden.

Privat
Som afslutning fortæller du lidt om, hvem du er privat. Du kan nævne dine fritidsinteresser, eventuelle tillidshverv, relevante netværk, samt familiære forhold og civilstand. Dine fritidsinteresser og dit privatliv er med til at tegne et helt billede af dig og fortæller noget om, hvad du brænder for, og hvor du får din energi fra. Endelig kan det også være, at dine fritidsinteresser giver dig kompetencer, som er med til at kvalificere dig til dit næste job. Du kan f.eks. nævne, hvis du er træner for det lokale lilleputhold i fodbold eller er medlem af skolebestyrelsen i dit barns skole.

Layout, sprog og form
Et indbydende layout er med til at understøtte indholdet i CV'et. Vær kritisk og brug tid på "indpakningen". Overvej bl.a. skrifttype- og størrelse og tjek også om teksten er pænt stillet op.

Du kan eventuelt indsætte et foto i CV'et, men gør det kun, hvis det gavner din mulighed for at komme til samtale. Fotoet skal være vellignende og velegnet til at præsentere dig i en jobmæssig sammenhæng. Det skal desuden være velegnet til at fotokopiere. Et foto taget i modlys, eller som viser dig på en palmestrand, hører ikke hjemme i CV'et. Det kan i værste fald give en kommende arbejdsgiver et negativt indtryk af dig og betyde, at du bliver valgt fra. Omvendt kan et præsentabelt foto skille dig ud fra mængden og gøre, at arbejdsgiveren husker dig.

Eksempel på kronologisk CV (PDF)

 

-----------------------------------------------------------
Skriv verdens bedste CV
Vil du "øverst i bunken" når dit drømmejob skal fordeles? Som medlem af Lederne får du gratis professionel hjælp til jobstrategi, jobsamtale og CV.

Bestil et uforpligtende opkald

Navn: *
Stilling:
Tlf: *
 

Vores jobfora

Bogmærker
Udskriv denne side

Print Page


 | 
 | Sikkerhed  | Om StepStone  | Vælg sprog: DK EN