LederkarriereLøn

Flere ansatte mister deres løn ved konkurs

Hvert år står tusindvis af ansatte uden løn i månedsvis, når deres arbejdsplads går konkurs. Stadig flere højtlønnede må skyde en hvid pil efter at få godtgjort hele lønnen fra Lønmodtagernes Garantifond. Se fem ting du selv skal sikre før en konkurs.



Fra januar til november har mere end 2.500 virksomheder drejet nøglen om og sendt over 14.000 medarbejdere hjem uden løn. Det har især ramt handelsvirksomheder og deres medarbejdere hårdt, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Konkursbølgen, som er den største i mere end ti år, er udløst af det faldende forbrug, de stigende priser og virksomhedernes tilbagebetaling af tidligere coronalån.

Det har efterladt tusindvis af ansatte strandet uden løn i månedsvis, fortæller advokat i fagforeningen Business Danmark, som i år har hjulpet markant flere konkursramte medlemmer med at hente deres manglende løn og feriegodtgørelse i Lønmodtagernes Garantifond.

Allerede i august hjalp vi flere med løn i klemme ved en konkurs end hele sidste år. For de fleste kommer det som et chok, at de pludselig står uden arbejde og ikke mindst uden løn. Her låner vi dem rentefrit penge til at holde skindet på næsen nogle måneder, indtil vi har hentet deres manglende løn, feriepenge og eventuelt fratrædelsesgodtgørelse i Lønmodtagernes Garantifond, siger han.


Jan.-nov. Konkursramte medarbejdere
2022 14.024
2021 8.500
2020 11.076
2019 12.035
2018 11.698
Kilde: Danmarks Statistik

Max-godtgørelse har stået i stampe

Lønmodtagernes Garantifond så dagens lys for 50 år siden for at holde hånden økonomisk under ansatte i tilfælde af en virksomhedskonkurs - og derved sikre, at medarbejderne ikke flygter fra arbejdspladsen, så snart virksomheden kommer i økonomiske vanskeligheder.

Alle arbejdsgivere betaler kollektivt til fonden, hvor medarbejdere i dag maksimalt får godtgjort 160.000 kr. i manglende løn efter skat. Et beløb - som trods den accelererende løn- og prisudvikling - har stået stille i 13 år, og det får konsekvenser for stadig flere højtlønnede, fortæller Business Danmark, der presser på for en bedre sikring af højtlønnede.

Da max-godtgørelsen blev hævet fra 110.000 til 160.000 kr. for 13 år siden, var 99 ud af 100 af vores medlemmer dækket ind. Men i dag er det rundt regnet hver tiende, som ikke fuldt får dækket løn og feriepenge i hele opsigelsesperioden. Historisk er max-godtgørelsen blevet hævet cirka hvert 5-8 år, og selv om loftet fik et ordentligt løft i 2009, hvor vi sidst så en stor konkursbølge efter finanskrisen, så er der nu igen behov for et løft, der understøtter den danske flexecurity-model, siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark til finans.dk.

Med den nuværende max-godtgørelse får du dækket løn i cirka fem måneder, hvis du eksempelvis tjener 50.000 kr. om måneden. Det betyder i praksis, at stopper din arbejdsplads med at udbetale løn og har du yderligere seks måneders opsigelsesvarsel, så mister du løngodtgørelse svarende til 100.000 kr. eller to måneders løn.


Sådan har max-godtgørelsen udviklet sig


År Max-udbetaling fra Garantifonden
1972 25.000 kr.
1978 40.000 kr.
1983 60.000 kr.

5 ting du selv skal sikre før en konkurs

Fornemmer du, at en konkurs er under opsejling, skal du straks sørge for at få dækket alle dine udgifter, udlæg og få forskud for fremtidige udlæg - eller få et kreditkort i firmaets navn. Garantifonden dækker lønmodtagere, men ikke direktører, ledere med ansvar for den daglige drift eller familie, ægtefælle eller samlever med ejeren.

Garantifonden dækker ikke:

  1. Diæter
  2. Rejsegodtgørelse
  3. Kørselsgodtgørelse
  4. Repræsentationsudgifter
  5. Andre udlæg og udgifter, som arbejdsgiveren skal refundere

Michael Krag-Svendsen – LinkedIn

Læs også