Et bredt folketingsflertal vedtog i 2006, at pensionsalderen skulle følge den stigende levealder. Det betyder, at den maksimale folkepensionsalder for mange danskere nu er 69 år.
Men nu viser det sig, danskerne kan stikke en kæp i hjulet i politikernes plan om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, højere skatteindtægter og færre udgifter til folkepension.
Fire ud af ti danskere har nemlig slet ikke har tænkt sig at arbejde så længe. De vil hellere have tid til børnebørn, rejser og fritidsaktiviteter end knokle på til lokkerne bliver for grå. Og 45%. lægger også penge til side, så de rent faktisk har råd til et tidligere exit, viser en ny undersøgelse lavet af Norstat for fagforeningen Business Danmark blandt 1.268 danskere på arbejdsmarkedet
Det er høje tal, der bør få advarselslamperne til at lyse blandt politikere og virksomheder.
Flere har de seneste mange år selv sparet til deres pension i pensionskasser, investeret i aktier og har opbygget store friværdier i bolig – alt sammen faktorer, der kan gøre dem økonomisk uafhængige, og som betyder, de ikke er nødt til at arbejde indtil folkepensionsalderen, fortæller Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark og uddyber:
Det vidner om, at lønmodtagerne har helt andre planer, når det gælder arbejde og pension. Vi har for længst lært selv at spare op til et rigt seniorliv, fordi folkepensionen kun udgør den mindste del af vores samlede pensionsopsparing.
Benspænd til unge, som vil stoppe tidligere
I 2025 tager politikerne stilling til om folkepensionsalderen skal stige til over 70 år for alle født fra 1971 og frem. Det vil hæve aldersgrænsen for, hvornår yngre generationer kan gå på pension.
Alle med en pensionsopsparing oprettet efter 2018, kan først få penge udbetalt tre år før folkepensionsalderen. Til sammenligning kan pensionsopsparinger fra før 2018 udbetales fem år før folkepensionen, mens opsparinger oprettet før 1. maj 2007, kan hæves som 60-årig.
Det får Jan V. Hansen, vicedirektør Forsikring & Pension til at anbefale en opblødning af reglerne.
Vi håber på en justering af reglerne, så de unge også får mulighed for at starte udbetaling af deres egen pensionsordning fem år inden folkepensionen. Det vil give en yderligere fleksibilitet i tilbagetrækningen og sikre samspillet med seniorordninger – såkaldte ”frit valgs-ordninger” - i de private overenskomster, siger han til Finans.dk.
Få overblik over, hvornår du kan gå på folkepension, hvor meget du cirka skal have på kistebunden og hvor du kan finde svar på, hvor meget du allerede har opsparet nedenfor.
Hvornår kan du gå på pension?
Det afhænger kort og godt af, hvornår du er født.
- Er du født mellem 1956-1962, går du på folkepension som 67-årig
- Er du født mellem 1963-1966, går du på folkepension som 68-årig
- Er du født mellem 1967-1970, går du på folkepension som 69-årig.
I 2025 beslutter folketinget, om pensionsalderen skal fortsætte i vejret. Ældresagen har lavet en beregner for, hvordan folkepensionsalderen kan tænkes at stige – hvis du er født i 1971 eller senere.
Se, hvor meget du har opsparet?
På pensionsinfo.dk får du overblik over dine pensionsopsparinger og en prognose for, hvor meget du vil få udbetalt i arbejdsmarkedspension, ATP og folkepension. Du kan også beregne, hvad du vil få udbetalt, hvis du går tidligere på pension. Oveni skal du lægge eventuelle frie midler, friværdi i bolig og egne investeringer.
Hvad kan du få i folkepension?
Rig som fattig får folkepension, som i 2023 er på 6.694 kr. om måneden – før skat.
Oveni kan du få et par indtægts- og formuebestemte tillæg – så det er en god ide at spørge en pensionsrådgiver, hvordan du bør disponere dine midler.
Det ene er et månedligt pensionstillæg på 7.745 kr. for enlige og 3.963 for gifte/samlevende. Om du kan få det og evt. hvor meget afhænger især af, hvor meget du får udbetalt i arbejdsmarkedspensioner. Derimod har det ingen betydning, om du har formue eller friværdi i bolig. Beregn om du kan få pensionstillæg.
Og så er der ældrechecken på 19.200 kr. årligt til alle med en lav indkomst og en lille formue, fx penge i banken eller under hovedpuden, aktier og obligationer og nedsparingslån i fast ejendom. Derimod skeles der ikke til friværdi i fast ejendom, pensioner, dyre malerier og lignende. Beregn om du kan få ældrecheck.
Hvor meget skal du have på kistebunden?
Vil du fastholde din levestandard som pensionist? Så anbefaler ATP at;
- Lavtlønnede med en kort uddannelse indbetaler 12 pct. af lønnen til pension
- Mellemlønnede med en mellemlang uddannelse indbetaler 12-15 pct. af lønnen til pension
- Højtlønnede med en lang uddannelse indbetaler 15-18 pct. af lønnen til pension.
En tommelfingerregel fra Finanshuset, der yder uvildig økonomisk rådgivning, lyder, at du skal have opsparet en pensionsformue på 70 pct. af dit årlige forbrug i pensionsperioden gange 20-25 pensionsår. Det vil sige, at har du et forventet udgiftsniveau på 400.000 kr. om året, så skal din samlede pensionsformue være 5,6-7 mio. kr. I MyBanker er tommelfingerreglen, at du over et arbejdsliv skal lægge 7-10 gange din årsløn før skat op fra til pension.
Michael Krag-Svendsen – LinkedIn
