Beliggenhed
Silkeborg
Vis på kort
Ansættelsesform
Fastansat
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Kontaktperson
Allan Karsberg
2113 2169
Del dette job
 
Jobsøgning
(Jobtitel, søgeord eller virksomhedsnavn)
(By eller postnummer)

Marketingassistent

 

LINAK A/S er en privatejet og særdeles velkonsolideret dansk virksomhed. LINAK A/S har siden 1976, hvor Bent Jensen overtog virksomheden efter sin far, haft en stor vækst og har i dag produktions- og salgsdatterselskaber over hele verden. LINAK Danmark A/S, der er 100 % ejet af LINAK A/S, er det danske salgs- og serviceselskab i LINAK koncernen. LINAK Danmark har ansvaret for det danske og polske marked og tæller 45 dygtige medarbejdere. Disse arbejder til dagligt med at imødekomme kundernes ønsker og behov for elektriske aktuatorsystemer, der kan håndtere enhver tænkelig hæve-, sænke-, justerings- eller reguleringsopgave. LINAK A/S og LINAK Danmark A/S arbejder efter en ambitiøs vækststrategi, hvor bla.  marketing har en central rolle. Til at styrke marketingfunktionen søges derfor nu en:

Læs mere på www.linak.dk



Vil du være en del af en kompetent og professionel marketingfunktion?

Nationalt og internationalt marketingarbejde
Med reference til marketingchefen bliver din primære målsætning at styrke marketingindsatsen i den regionale marketing gruppe såvel som i Danmark. Dine ansvarsområder bliver at koordinere aktiviteter på tværs af landene i den nordiske region og udarbejdelse af marketingmateriale til lokale og internationale marketingaktiviteter. Du vil således blive involveret i et bredt spekter af forskellige marketingopgaver, som bla. omfatter vedligeholdelse og videreudvikling af elektroniske og sociale medier, koordinering af pressekontakt og presseindsats, opdatering, vedligeholdelse og udvikling af CRM, deltagelse i større projekter, deltagelse i udarbejdelse af marketingstrategier og –planer, corporate branding, kampagner, markedsanalyser, messeplanlægning. Endvidere vil du i dagligdagen agere sparringspartner og idégenerator i samarbejdet med marketingchefen.

Dynamisk og aktiv marketingperson
Du har en relevant kort eller mellemlang uddannelse og mindst et par års erfaring med B2B markedsføring og interesse for tekniske produkter og løsninger. Som person er du åben og udadvendt og du trives med at give og få aktivt med- og modspil fra dine kolleger. Arbejdsmæssigt er du en selvstarter og arbejder selvstændigt, ligesom du evner at planlægge og få afsluttet opgaverne. Du formår ligeledes at sige fra og holde hovedet koldt, når der er travlt og mange bolde i luften. Du har et grafisk øje og har du kendskab og/eller erfaring med grafisk arbejde, vil det være en fordel, da grafiske opgaver vil forekomme. Du er rutineret bruger af Officepakken, har erfaring med CRM og har generelt it flair. Du er skriftligt velformuleret på dansk og begår dig flydende på engelsk i både skrift og tale. Der forventes at være ca. 15-20 rejsedage om året i jobbet.

Sjælden og spændende jobmulighed
Du tilbydes et job i en dynamisk virksomhed, der er kendt for at være en god arbejdsplads. Som marketingassistent får du mulighed for at deltage i et bredt spekter af marketingopgaver i en kompetent og effektfokuseret marketingfunktion. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet, ligesom virksomheden har fokus på, at medarbejderne får mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt.

Søg jobbet…
Har du spørgsmål til denne spændende stilling, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Allan Karsberg på 2113 2169. Finder du jobbet interessant kan du sende din ansøgning mærket ´83` via "ansøg nu" knappen. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du sender fra.

 

Marketingassistent

 
 | 
 | Sikkerhed  | Om StepStone  | Vælg sprog: DK EN
  • Find job
  • Vælg land
Søg job
(Jobtitel, søgeord eller virksomhedsnavn)
(By eller postnummer)