Job som salgschef

Markedstendenser, udbud og efterspørgsel, branding og online salg vs. butikssalg, vækst og salgsmål, konkurrence og teknologisk udvikling. Mellem alle disse faktorer navigerer salgschefen, hvad enten denne arbejder for et supermarked i Aalborg eller hos en stor verdensomspændende koncern.

Det er et job, du kan lande på mange måder – og en videregående uddannelse er ikke altid nødvendig. Tværtimod. I flere tilfælde lyser arbejdsgiverens øjne op, hvis du kan skrive evner og karaktertræk som stærk vindermentalitet, skyhøje ambitioner og inspirerende coach i din jobansøgning.

I StepStones jobdatabase kan du se branchens ledige stillinger og finde ud af, hvem der har brug for dig i salgsbranchen.

Din baggrund

Udover, at der findes mange forskellige uddannelser i Danmark, der kan lede til en karriere som salgschef, findes der også adskillige muligheder for efteruddannelse og kurser i salgsledelse.

Uddannelser som International handel og markedsføring og Marketing Management er oplagte i forhold til at få job som salgschef. Dog er det langt fra alle salgschefer, der har en videregående uddannelse, da krav til kandidaternes uddannelsesmæssige niveau varierer meget alt efter virksomheden. Det er, fordi det især også er et fag, hvor det er vigtigt med stærke personlige kompetencer.

Samtidig kan det inden for ledelse og salg ofte være en fordel at have et særligt vidensområde – fx kan en miljøvirksomhed søge en kandidat med en teknisk og kemisk baggrund til salg af miljøvenlige løsninger.

Arbejdsopgaver

Et lederjob som salgschef er en mellemlederstilling, hvilket angiver, at man har ansvaret for en bestemt afdeling eller et bestemt område i en virksomhed. Salgschefens opgave er at sikre virksomhedens vækst og realisere salgsmålene.

Karrierejobbet som salgsleder er et stillingsområde, der er i konstant forandring. Som chef for salg må man hele tiden tilpasse sig markedet, kundernes forandrede behov, følge med teknologien og være opmærksom på skiftet væk fra butikssalg til i højere grad onlinesalg. Samtidig øges konkurrencen konstant i den globaliserede verden. Det er anerkendt, at salgschefers ambitioner og vindermentaliet spiller en stor rolle sammen med de rent uddannelsesmæssige kvalifikationer. Den dygtige salgschef forsøger derfor at forudse fremtidens behov.

Endelig kan det nævnes, at også medarbejdernes krav til lederen ændres. I dag har lederen nemlig også funktion af coach og mentor.

Fremtidsmuligheder

Med nogle års erfaring har man som salgschef rigtig gode muligheder for at folde karrieren ud i større virksomheder og koncerner, hvor man ofte vil få ansvaret for kommunikere salgsmål ud til virksomhedens afdelinger, også i udlandet, samt sørge for implementeringen af de centrale beslutninger. Således kan jobbet også involvere mange rejser.

Søg job som salgschef

På stepstone.dk kan du oprette en Jobagent og modtage mails om relevante, ledige job inden for salgsverdenen i din indbakke. Samtidig er det også muligt at uploade dit CV, så en eventuelt kommende arbejdsplads kan finde frem til dig.