Find job

Kan du lede alsidigt kvalitetsbyggeri fra start til slut?

nyoprettet stilling – succesfuld vækstvirksomhed
 

Ginnerup A/S er en velkonsolideret og anerkendt byggeentreprenørvirksomhed, der udfører fag-, hoved- og totalentrepriser for primært professionelle bygherrer. Virksomheden har igennem snart 40 år etableret sig som en af de ledende virksomheder inden for sine forretningsområder. Gennem en troværdig og professionel tilgang til opgaver og kunder, samt konstant fokus på kvalitet og højt motiverede medarbejdere, har man haft en stabil vækst og indtjening op igennem årene. Derfor har man også langvarige og faste kunderelationer, både inden for den private sektor og indenfor det offentlige.

Virksomheden er over de sidste år blevet generationsskiftet, og med udgangspunkt i et stærk fundament, er der lagt konkrete planer og strategi for virksomhedens videre udvikling og vækst. Virksomheden har en god ordretilgang, og de unge dynamiske team har derfor rigtig travl. Som en følge af dette søger vi nu yderligere en udadvendt og positiv teknisk profil, der som projekt-/byggeleder, kan hjælpe endnu flere af vores gode kunder med spændende byggeopgaver.

Stillingen har udgangspunkt i virksomhedens moderne, funktionelle og præsentable lokaler, beliggende i Skive.

Læs mere på: www.ginnerup.dk


Skab din egen drømmestilling inden for byggeriet
Sammen med virksomhedens ejer og de øvrige dygtige projektledere, bliver du en vigtigt medspiller i virksomhedens fortsatte succes og positive udvikling. Du vil arbejde selvstændig med egne projekter, og du får lov til at følge hele byggeprojektet, fra den indledende kontakt til kunden, til den færdige bygning bliver afleveret. Din dag vil være spændende og varieret, med direkte kundekontakt, forhandling med leverandører og underentreprenører og en tæt dialog med virksomhedens egne dygtige håndværkere. Du vil blive involveret i opgaver og tilbud af meget forskellig karakter og du fordeler din tid mellem arbejdet hjemme på kontoret, og ude på byggepladserne.

Som en del af en dynamisk og flad virksomhedsstruktur, hvor frihed under ansvar er  noget, man praktiserer og ikke kun noget, man taler om, vil du få mulighed for at påvirke egne opgaver i den retning, hvor dine interesser og kompetencer ligger. Du kan glæde dig til kompetente og motiverede kollegaer og du vil få gode muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed der er klar til en fortsat vækst gennem en sund økonomi, en stærk ledelse, dygtige medarbejdere og en vilje til at gøre alle kunder til fremtidige ambassadører.

 

Selvstændig, troværdig og kvalitetsbevidst
Du har formodentlig en teknisk teoretisk baggrund som byggetekniker, bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende. En håndværksmæssig baggrund inden for faget ville være en yderligere fordel. Men da det vigtigste for os er, at du brænder for opgaverne, og at du løser dem med begejstring, overskud og en god kvalitet, er vi åben for andre tilgange til stillingen. Du er vant til at arbejde med bygge-/ projektledelse, du har en god tegningsforståelse og måske behersker du selv et eller flere tegneprogrammer. Du motiveres af at styre alle facetter af byggeprojektet og der er så meget købmand i dig, at det glæder dig når du har forhandlet en rigtig god pris hjem både hos leverandører og underentreprenører. Du er generelt stærk på it.

Som person er du forandringsvillig, positiv og engageret. Du trives i et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø, og du er hurtig til at tilegne dig ny viden og metoder. Du er ikke bange for at kaste dig over nye udfordringer, måske kan du i virkeligheden slet ikke undvære dem? Og er du usikker på en opgave, spørger du naturligvis dem, der har større erfaring. Gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver, og du forstår vigtigheden af et godt samarbejde. Det gælder både på tværs af organisationen, i forhold til eksterne samarbejdspartnere og selvfølgelig i forhold til kunder. Kulturen i virksomheden er uhøjtidelig, og man holder af et godt grin. Virksomheden vil derfor sætte stor pris på at få en ny kollega, der bidrager til den positive stemning med højt humør.


Karrieremulighed i vækstvirksomhed
Den rigtige kandidat tilbydes en selvstændig og spændende stilling i en dynamisk virksomhed med varierede og udfordrende opgaver. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kolleger.  

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 2999 9043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Byggeleder, Ginnerup” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.





Jobtitel

Projekt-/byggeleder

Virksomhed

Ginnerup A/S

Hjemmeside

www.ginnerup.dk

Sted

Skive

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skive

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.