Find job

Dansk Miljøanalyse søger rådgiver til indeklima- og skimmelafdeling

Vil du arbejde i grænselandet mellem byggeri og kemi og have ansvar for registrering/håndtering af skimmel, svamp og byggefugt i byggeriet? 
 

Stillingsbeskrivelse

Som medarbejder i vores indeklima- og skimmelafdeling har du ansvar for registrering og rådgivning inden for skimmel, fugt og indeklima. Dette indebærer, at du udfører feltarbejde, hvor du gennemgår eksisterende bygninger, foretager prøver for at kortlægge mulig skimmel og fugt samt skrive vejledninger for fjernelsen af skimmel- og fugtproblemer. Du kommer også til at foretage indeklimamålinger og rådgive omkring indeklima. Derudover deltager du i byggepladsmøder, hvor du rådgiver implicerede parter. 

Når du ikke er i marken, skriver du rapporter på de udførte registreringer, skriver detaljerede arbejdsbeskrivelser og tager dig af rådgivning inden for skimmel og byggefugt. Desuden planlægger du registreringer for kunder ved at sørge for, at de nødvendige tiltag såsom rekvireringer af tegninger, udarbejdelse af tilbud og lignende bliver foretaget. 

Dit nye team

Dit team består af prøvetagere, miljørådgivere, kemikere og biologer. Vi er gode til at samarbejde, og når opgaverne kræver det, sparrer vi med hinanden. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, og til at begynde med vil du have en kollega med på feltarbejdet.

Baggrund

Du er ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt eller har en anden evt. håndværksmæssig relevant baggrund, hvor der indgår bygningskendskab. Ligeledes vil erfaring og interesse for skimmel og fugt i byggeriet være en fordel. Jobbet indebærer en del kørsel, og derfor forventes det, at du har kørekort til almindelig bil.

Din udadvendte personlighed og dine gode kommunikationsevner, gør dig i stand til at tale med både nedriveren, arkitekten og bygherren. Samtidig er du skarp til at formulere dig i rapporterne, og du formår at skrive i et sprog, så alle forstår det. Endelig har du gennemslagskraft til byggemøderne og indsigten i dit arbejde til at stå ved det, du siger.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, cand. scient. i kemi Kristoffer Kampmann på tlf. 40 18 41 48, kk@dma.nu.

Ansøgning og CV bedes du sende pr. e-mail til Trine Daugaard td@dma.nu, Ansøgningsfrist 2/10 2016.

Skriv ”rådgiver” i emnefeltet. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vedbæk

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.