Find job

Kan du tage ansvaret for produktion, Supply Chain og kvalitet hos VEKSØ?

Udfordrende, nyoprettet karrierestilling i stærk designvirksomhed der styrker sin topledelse

VEKSØ er én af Skandinaviens førende inden for urban design. For VEKSØ handler udviklingen af fremtidens byer i høj grad om at skabe intelligente og sammenhængende løsninger, hvor der er plads til både ophold og færdsel. Virksomheden har derfor fokus på hele byrummet og arbejder med løsninger inden for både byrum, belysning, cyklisme og Smart City-koncepter. Det gør man i tæt samarbejder med førende designere og arkitekter fra ind- og udland. VEKSØ udvikler løbende nye produkter og løsninger, der kan være med til at sikre bæredygtige svar på en verden i forandring.

Virksomheden beskæftiger ca. 100 medarbejdere og er repræsenteret i de skandinaviske lande, Danmark, Sverige og Norge samt med en egen produktionsenhed i Letland.

Sammen med bestyrelsen har ledelsen udarbejdet en ekspansiv og gennemarbejdet vækststrategi der gennem en styrkelse af organisationen, et stærkere marked- og kundefokus samt et endnu stærkere fokus på kvalitet i alle processer, yderligere vil styrke den markedsledende position VEKSØ har på de nordiske markeder.

Som en væsentlig medspiller for den øvrige topledelse i virksomheden søger vi nu en stærk profil der både kan og vil gøre en forskel, i forhold til den spændende rejse VEKSØ er startet på, men også i forhold til din egen personlige udvikling og karriere.

Stillingen har udgangspunkt i det meget præsentable og funktionelle hovedsæde beliggende i Taulov ved Fredericia.

Læs mere på  www.vekso.com


Strategisk nøgleposition

Med direkte reference til den administrerende direktør og som et naturligt medlem i virksomhedens øverste ledergruppe, får du en central nøglerolle i VEKSØ´s spændende udvikling. Du bliver overordnet ansvarlig for virksomhedens produktion, SCM og kvalitet. Produktionen foregår på tre lokationer. Stål bliver primært produceret på virksomheden fabrik i Letland, mens træbearbejdning, malearbejde, samling og montage foregår i Taulov. Yderligere er der en lille produktionsenhed i Sydsverige. Alt indkøb af stål og komponenter forgår fra hovedkontoret i Taulov, hvor Supply Chain- og kvalitetsfunktionerne begge er beliggende. Al distribution af færdigvarer foregår ud fra Taulov. Afhængig af sæson vil du få ledelsesansvar for 50-70 medarbejdere og mellemledere.

Du får en meget central organisatorisk placering og herigennem en stor berøringsflade, både internt og eksternt. Du skal være den drivende kraft i at udvikle effektive procedurer og forretningsgange, der sikrer og optimere koncernens produktionsprocesser, kvalitet og SCM, så kunden altid kan regne med at få et produkt i en topkvalitet, til en konkurrencedygtig pris og til den aftalte tid. Den positive udvikling vil komme fra både organisk vækst og fra opkøb. Sammen med den øvrige topledelse og en kompetent organisation vil du derfor få masser af spændende udfordringer inden for de næste år.

 

Selvstændig, troværdig og kvalitetsbevidst

Den ideelle kandidat har en teknisk teoretisk baggrund gerne kombineret med en kommerciel eller ledelsesorienteret overbygning. Du har flere års relevant ledelseserfaring fra lignende opgaver, hvor du har skabt synlige resultater som leder i et ordreproducerende miljø. Du har stor interesse for og faglige kompetencer inden for et eller flere af områderne produktion, SCM og kvalitet. Hvis du skulle mangle konkret viden, er du hurtig til at tilegne dig denne. Du brænder for ledelse som disciplin, kommunikerer ubesværet på dansk, og du er fortrolig med et eller flere ERP-systemer.

Som leder evner du at arbejde gennem andre ved selv at gå forrest. Du tager fat i overordnede problemstillinger uden at fjerne opgaverne fra de enkelte funktionsområder. Dette gør dig i stand til at løse de konkrete opgaver men også bidrage aktivt til at sikre virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling. Det er afgørende, at du ikke gør ting mere komplicerede end nødvendig, samt at du er selvkørende og vant til at holde mange bolde i luften.

Virksomheden er dynamisk og præget af en stærk ledelse. Det er derfor vigtigt, at du som sparringspartner ikke er bange for at sige hverken til eller fra. Du trives i et dynamisk og til tider hektisk arbejdsmiljø, og du har en udpræget sans for at få tingene til at lykkes såvel internt som eksternt. Da du får en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du kommunikerer godt, samt at du evner at både begejstre og motivere kollegaer og medarbejdere, så I alle trækker i den samme retning. Selv motiveres du af spændende og udfordrende opgaver, muligheden for at gøre en forskel og at skabe ekstraordinere resultater sammen med resten af holdet. Du når dine og virksomhedens mål gennem en seriøs indstilling, hårdt arbejde og et godt humør.

 

Vil du med på den spændende rejse?

For den rette person vil der være tale om en spændende stilling i en ekspansiv og innovativ virksomhed. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer. Du vil naturligvis få fuld opbakning fra den øvrige topledelse, og gennem en engageret indsats får du mulighed for at præge såvel din egen som virksomhedens udvikling. Teamet er kendetegnet ved høj faglig kompetence, positiv indstilling og et reelt ønske om at skabe stærke og varige resultater.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk.

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ” Produktion, Supply Chain og kvalitet” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.





Jobtitel

Produktion, Supply Chain og kvalitet

Virksomhed

VEKSØ

Hjemmeside

www.vekso.com

Sted

Taulov, Fredericia

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Taulov, Fredericia

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.