Find job

Senior Bid Manager

Fujitsu udvider og søger nu en senior bid manager til et kompetent og engageret team, der har solid erfaring med at drive komplekse it-tilbudsprocesser, som adresserer kundernes udfordringer og indeholder løsninger, der skaber tydelig værdi for kunderne.

Som senior bid manager får du stort ansvar og indflydelse i forhold til at sætte rammerne, styre processerne, samle materiale og mindst lige så vigtigt at formulere og skrive det vindende tilbud med input fra flere bidragsydere. Jobbet indebærer tæt samarbejde med flere afdelinger herunder salg, presales, it, finance, business assurance og legal, ligesom du vil arbejde på tværs af landegrænserne med Fujitsu i Norden og EMEA. Du får reference til salgsdirektøren og vil arbejde ud fra hovedkontoret i Ballerup.

Vindertype, der brænder for kvalitet og udvikling og har 'RAM' til kompleksitet

Vi forventer, at du har solid erfaring med at styre komplekse tilbud og udbud til den offentlige og private sektor. Du er vant til at bevæge dig i feltet mellem it og forretning og har godt kendskab til it, herunder software- og applikationsudvikling, hvilket gør dig i stand til at tale i øjenhøjde med flere stakeholders. Naturligvis er du vant til at arbejde struktureret med planlægning og deadlines, ligesom vi forventer, du er proaktiv, og ikke er bange for at stille krav til organisationen for at sikre den absolut bedste kvalitet. Da en del tilbud og udbud laves på engelsk, er det et krav, at du arbejder ubesværet både mundtligt og skriftligt på forretningsengelsk.

Få taletid og mandat i en ambitiøs og stærk international it virksomhed

Fujitsu har en stærk offentlig kundeportefølje og er i fortsat vækst inden for den private sektor. Du bliver en del af en virksomhed med fagligt dygtige og ambitiøse medarbejdere, hvilket giver dig mulighed for at udvikle og udnytte dit faglige og personlige potentiale. Du får stor indflydelse i rollen og vil have et betydeligt mandat i forhold til at udvikle både processer og kundecases fremover. Kort sagt får du en nøglerolle i forhold til at sikre virksomhedens fortsatte vækst og succes. For den rette person vil der være rig mulighed for udvikling og for at skabe sig en karriere.

Ansøgning

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Heidi Forsberg Bertelsen på tlf. 3118 6957. Send venligst din ansøgning og cv via linket her på siden. Alle henvendelser behandles fortroligt.



Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 162.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande. Med udgangspunkt i vores lange erfaring og informationsteknologiens store styrke er vi med til at forme fremtiden i samarbejde med vores kunder.

Fujitsu i Danmark er førende inden for forretnings- og applikationsydelser, infrastrukturydelser og produkter og produktsupport. Fujitsu har gennem årene leveret en lang række it-løsninger, produkter og services til både store og små virksomheder. Historisk set har især det offentlige Danmark været en væsentlig samarbejdspartner og aftager af Fujitsus løsninger og services, men i dag har Fujitsu en balanceret forretning mellem det offentlige Danmark og den private sektor. I Danmark er der ca. 300 medarbejdere på hovedkontoret i Ballerup og regionskontoret i Aarhus.

Fujitsu kalder deres vision 'Human Centric Innovation', hvilket betyder at de ønsker at innovere teknologiens muligheder for konstant at gøre livet nemmere for os mennesker. For mere information, se venligst www.fujitsu.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.