Find job

Direktør til Nordlab A/S

Vores direktør og daglige leder gennem de seneste 16 år har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny direktør.

Virksomheden NORDLAB er et lokalt forankret uafhængigt DANAK-akkrediteret laboratorie, som udfører et bredt program af analysearbejde inden for primært fiskeindustrivirksomheder beliggende i Skagen, Hirtshals og Hanstholm. NORDLAB er førende inden for sit felt, hvor mikrobiologiske og kemiske analyser i relation til fisk, skaldyr og foder har særligt fokus. Rådgivning omkring rengøringskontrol, prøveudtagning, egenkontrol, HACCP og anvendelse af analyseresultater er også en meget vigtig del af forretningen.

Virksomheden har udviklet sig positivt de seneste år, og i den nærmeste fremtid står NORDLAB foran en udvidelse af de fysiske rammer til dobbelt størrelse for imødegåelse af den øgede efterspørgsel fra markedet.

Jobbet

Med reference til bestyrelsen får du det overordnede ansvar for virksomheden. Du vil få en stor grad af frihed med beføjelser, der matcher dit ansvarsområde.

Med afsæt i din faglige viden, erfaring og lederegenskaber får du det daglige ansvar for driften af laboratoriet sammen med et velkvalificeret team på 4 medarbejdere. Det forventes, at du aktivt deltager i det praktiske arbejde med at drive et laboratorie. Der lægges stor vægt på, at du kan fungere som en seriøs sparringspartner for vore kunder, herunder rådgive ved konkrete produktionsudfordringer samt i forhold til lovgivning omkring analyser, mærkning mv. Samtidig skal du også være den, som sammen med Nordlabs medarbejdere kan bistå med udtagning af prøver, udførelse af rengøringskontrol hos kunden samt uafhængige vurderinger ved tvister, forsikringssager o.l. i forbindelse med fisk og skaldyr.

Som direktør får du endvidere ansvaret for virksomhedens udvikling, dels på den faglige side, dels på kundeporteføljen samt for den forestående udvidelse af de fysiske rammer. Det forventes, at du sikrer virksomhedens DANAK-akkreditering og GAFTA-godkendelse, har fokus på udvikling og verificering af nye analyser og implementerer et nyt digitalt kvalitetsledelsessystem samt på lidt længere sigt LIMS - for blot at nævne nogle af de vigtigste opgaver.

Kvalifikationer

• Du har en relevant videregående uddannelse samt solid erfaring med traditionelle kemiske og mikrobiologiske analyser af levnedsmidler og foderstoffer.
• Du har erfaring fra levnedsmiddelindustrien, meget gerne praktisk erfaring.
• Du har erfaring i ledelse og er samtidig en rigtig god teamplayer.
• Du har gode IT-kompetencer, gerne erfaring med digitalt kvalitetsledelsessystem og/eller LIMS.
• Du har indgående kendskab til fødevarelovgivningen.
• Du er drevet af et stort personligt engagement og stor ansvarlighed i alt, hvad du laver.
• Du arbejder struktureret og resultatorienteret med fokus på resultatmålene.
• Du er tillidsvækkende og imødekommende.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med masser af udfordringer såvel fagligt som personligt.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen kan du ringe til bestyrelsesmedlem Susane Røntved på telefon 2046 0477 eller bestyrelsesformand Klaus H. Kristoffersen på telefon 2280 2995.

Løn efter kvalifikationer og tiltrædelse efter aftale.
Arbejdssted: På laboratoriet i Skagen.
Hvis du er interesseret i jobbet, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest 1. oktober 2016.

Ansøgningen sendes til NORDLAB’s bestyrelsesformand Klaus Henry Kristoffersen på mail: khk@ffskagen.dk

Se mere om NORDLAB på www.nordlab.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skagen

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.