Find job

Team Leader til Fill Finish

Virksomheden

Eltronic er en global konsulent- og vidensvirksomhed, der blev stiftet i 2000. Eltronic udfører design, konceptudvikling samt optimering af produktionsanlæg og produktionsudstyr. Der er i 2015 etableret en Strategisk Pharma Engineering Business Unit i København.

Eltronic Pharma Engineering består lige nu af 20 erfarne konsulenter og projektledere. Målet er, at gruppen i 2017 er på minimum 40 medarbejdere.  Med en aggressiv vækststrategi er vi i tæt indgreb med de største producenter i markedet. Ledelsesgruppen har samlet mere end 60 års erfaring fra Pharmabranchen og har i mange år selv fungeret i rollen som konsulenter og projektledere. Eltronic har hovedkontor i Hedensted og har siden opstarten været i konstant vækst og er det fortsat. Virksomheden beskæftiger i dag i alt +200 engagerede og dygtige konsulenter og ingeniører.  Du kan læse mere om virksomheden på www.eltronic.dk.    

Eltronic Pharma Engineering ekspanderer og vi søger derfor en:

Team Leader til Fill Finish

Har Du lyst til at løfte opgaven og være med til at sætte dit præg på udviklingen?

  • Succesrig virksomhed i hastig vækst med stærk strategi og entreprenørånd
  • Opbygning og udvikling af dit eget team med kompetente konsulenter
  • Samlet sikring af projektportefølje
  • Ledelse af eget team og med i den daglige ledelse af Pharma Engineering

Forretningsområdet Eltronic Pharma Engineering

Eltronic er flere gange udnævnt som gazellevirksomhed og er i fortsat udvikling og vækst, senest med etablering af det selvstændige forretningsområde Pharma Engineering, der løser opgaver og projekter i Life Science. Gruppen har en stærk strategi omkring rådgivning, konsulent- og projektleverancer med fokus på GMP/Compliance, IT/Automation samt Færdigvare fra primær emballage over assembly til Label og Pack. Kulturen er kendetegnet ved en tro på, at grundighed, ærlighed og en stærk strategi kombineret med en stærk pionerånd kan skabe den næste succes.

Udfordring og ansvarsområde

Dit overordnede ansvar og primære arbejdsopgave bliver, at lede gruppen Fill Finish og derved bidrage til en kommerciel succes, ved at forstå kundernes forretning og behov samt at sikre levering af de rigtige løsninger. Du bliver en del af den vigtige mission, at etablere Eltronic Pharma Engineering som det sikre valg i forhold til opbygning og udvikling af produktionssystemer i Pharmaindustrien.

Derudover bliver dit ansvar:

  • At skabe forretning via dit stærke netværk og kunderelationer i segmentet
  • Kommerciel indsigt der sikrer godt købmandskab i forhold til projekterne
  • At motivere gruppen og sætte mål og retning
  • At sikre og udvikle gruppens samlede kompetencer og tiltrække de rette faglige og personlige profiler
  • At sikre kapacitet i faggruppen og styre og koordinere de faglige indsatser i projektafviklingen
  • Sikre at gruppen er ajour med trends og deltage aktivt i eksterne interessegrupper indenfor dit fagområde
  • At sikre den rette leverance i forhold til opgaven og kunden

Du tilbydes et spændende og udfordrende job blandt gode kollegaer med en uformel og humoristisk omgangstone i et entreprenant miljø, hvor høj kvalitet og stærke værdier spiller en afgørende rolle. Du bliver en del af et team, der arbejder på tværs med såvel egne som fælles opgaver og projekter. Du får både kollegaer i København og Jylland og samtidig bliver du en del af et større team som har udviklet mange løsninger indenfor produktionssystemer.

For den rigtige kandidat, er det et job i en innovativ virksomhed med gode karrieremuligheder og med mulighed for, at etablere dit eget fag/kompetenceområde i gruppen. Du refererer til virksomhedens Director Operations.

Talent

Du har en relevant uddannelse, som kombineret med din baggrund og erfaring definerer, om du er den rette kandidat til stillingen. Du har opbygget din erfaring gennem +10 år Pharma produktion, Medical Device eller arbejdet med produktionsprocesser som projektleder eller SME. Du har erfaring med Concept udvikling og Basic Design processer i projektverdenen. Det er vigtigt, at du mestrer GMP og fungerer som sparring til GMP & Compliance gruppen.

Generelt

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et eller flere af nedennævnte områder:

  • Procesviden inden for ”Fyld” og inspektion herunder optimering frem til kvalificering
  • Generel erfaring med færdigvareprocesser i Pharma segmentet
  • Regulatorisk filing
  • CR-sager
  • Medical Device Assembly eller kombinations produkter
  • Serialisering, færdigvare og ”End of Line Equipment”
  • Processer indenfor label og pak fra blister pak til bulk pak

For at få succes i jobbet, er det vigtigste udover dine faglige kompetencer din personlighed, adfærd og holdning. Du trives godt med at være lederen, der er initiativrig og som går foran. Du indtræder i rollen med stor autoritet og overblik i alle projektets faser, ligesom du ved, hvad der skal til for at lykkes. De mange forskellige opgaver og roller kræver, at du er vant til at have mange bolde i luften, uden at gå på kompromis med kvaliteten i rådgivningen og opgaveløsningen.

Som leder er du inddragende og arbejder med stor selvstændighed samtidig med, at du også er en rigtig god teamplayer. Du har bevist, at du kan skabe og bygge tingene op fra bunden. Du tænker strategisk på dine kunders vegne samtidig med, at du agerer systematisk og planlæggende.

Du har gode kommunikative evner og er ligeledes vant til at dokumentere dit arbejde på dansk og engelsk, som du behersker i såvel skrift som tale.

Ansøgning

Best Talent varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Eltronic Pharma Engineering. Du er velkommen til at kontakte Best Talent på 4556 5300, Managing Partner Janne Kofoed. Send din ansøgning samt CV mærket ”1542 Team Leader Fill Finish” via e-mail til job@besttalent.dk. Du kan finde mere om Best Talent på www.besttalent.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.