Find job

Controller med masser af potentiale søges til Karnov Group


Beskrivelse

Du bliver en del af en økonomifunktion på godt 10 medarbejdere, hvor du vil være højre hånd til afdelingens regnskabschef. Du vil skulle supportere regnskabschefen med diverse analyser og indgå i driften i forbindelse med bl.a. månedsafslutninger. Karnov Group er struktureret i 11 selskaber og ejet en kapitalfond med hertil hørende høje krav til økonomistyring og rapportering. Der er derfor rigtig gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Stillingen som controller skal for den rigtige eksempelvis udvikle sig til en stilling som business controller.

Dine opgaver indbefatter:

Arbejdsopgaver

  • Analyser på omsætning etc.
  • Variansanalyser
  • Budgettering og forecast
  • Opfølgning på budgetter
  • Sparring med andre afdelinger i huset
  • Deltagelse i måneds- & årsafslutninger
  • Afstemninger
  • Backup for kollegaer
  • Ad hoc-opgaver

Om virksomheden

Karnov Group A/S, som er ejet af den engelske kapitalfond FAPI, leverer en bred portefølje af vidensprodukter til bl.a. advokater og revisorer i både den private og offentlige sektor. Virksomheden er den største aktør inden for sit segment i Skandinavien og er i fortsat vækst. Karnov Group (som har rundet 90 år) er i dag en højteknologisk virksomhed, hvor der til stadighed foregår en løbende udvikling af både produkter, services til kunderne samt udvikling af interne systemer. Karnov Groups kundecentrerede og datadrevne tilgang gør det til en spændende og dynamisk virksomhed, der er på forkant med udviklingen. Der er 120 medarbejdere i København og 45 i Stockholm, og virksomheden har igennem de senere år investeret massivt i blandt andet innovative IT-løsninger. Karnov Group har både stigende omsætning og indtjening.

Personlige kompetencer

Du er en struktureret og kvalitetsbevidst person med gode analytiske evner og nysgerrighed i forhold til både eksisterende og nye opgaver. Du har et godt overblik, høj arbejdskapacitet og er vant til at overkomme mange opgaver i din hverdag uden at gå på kompromis med kvaliteten. Din arbejdsform er proaktiv, og du er vant til selvstændig at tage hånd om dine opgaver. Herudover har du en god forretningsforståelse og trives i en udadvendt rolle med mange kontakter.

IT-kompetencer

Du er superbruger i Excel

Uddannelse & Erfaring

Du er forholdsvis nyuddannet med en HA, HD eller Cand.merc. Dertil har du et par års erfaring fra en lignende funktion eller revisionsbranchen

Sprog

Engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner

Søren B. Christiansen & Christina Laursen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2657
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: København
Ansættelsesstart: Efter aftale

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.