Find job

BRAUN Scandinavia A/S udvider og søger 2 dygtige produktspecialister til Endoskopi og hygiejne

Sælger, adviser og inspirator for kunder og kollegaer!
 

BRAUN Scandinavia A/S er et veletableret ejerledet virksomhed, der betjener sundhedssektoren. Vores produktsortiment er i høj kvalitet og vores kunder vælger os, fordi de ønsker det bedste. Vi er pionerer på mange områder og vi har mange unikke produkter.

Succesen i BRAUN Scandinavia A/S, er skabt gennem dygtige og loyale medarbejdere, der sammen med ledelsen tegner et stærkt og innovativt team. 

BRAUN Scandinavia A/S sætter en ære i perfektion og vi giver vores kunder den bedste oplevelse gennem kompetent rådgivning og innovative produkter.

Med vores nye Produktspecialister ønsker vi, at styrke virksomhedens kompetencer og blive endnu bedre til at formidle og undervise vores højt specialiserede kunder.

Jobbet:

Produktspecialisten refererer direkte til virksomhedens ejer (salgschef). Som medlem af salgsteamet, har man ansvar for den samlede omsætning i Region- Syd/Sjælland/Hovedstaden

Med udgangspunkt i en grundig introduktion til vores produktsortiment, se www.braun-scandinavia.dk, varetager du salg, undervisning og rådgivning til en gruppe af vores nøglekunder. Det er vigtigt, at du er moden og klar til at tage ansvar for din kontinuerlige dygtiggørelse og faglige sparring med kunder såvel som medarbejdere i BRAUN Scandinavia A/S.

Sammen med virksomhedens ledelse skal du være med til at udvikle markedet, kollegaer, produktsortiment og kundegrupper. Vi har en uformel struktur og tone, hvilket gør vejen fra ide til handling kort.

Der må forventes rejseaktivitet med jobbet, ca. 10-20 rejsedage årligt +/-.

Kvalifikationer:

Du kommer fra et lignende job og har erfaring med hospitalsudstyr/utensilier og tilegnelse af viden på højt niveau. Du kan dokumentere din succes fra tidligere stilling og din passion er salg og rådgivning i alle aspekter. Du er en handlekraftig og resultatorienteret person, der sætter en ære i, at være den bedste inden for dit felt. Din kommercielle forståelse er rigtig god og dine menneskelige egenskaber ligeså.

Det er et krav, at du har brancheerfaring, gerne kombineret med en sundhedsfaglig uddannelse.

Du forventes at have bopæl i et af distrikterne.

Du tilbydes:

En selvstændig og udfordrende stilling i en dynamisk vækstorienteret virksomhed. Du bliver en nøgleperson i firmaet, med et stort ansvar og frihed til, at udvikle vores salg i tæt samarbejde med vores salgs- og marketingchefer.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer de stillede krav og forhandles individuelt.

Din ansøgning mærkes ”Produktspecialist” og mailes til job@braun-scandinavia.dk

Al henvendelse behandles fortroligt.

Der er ingen ansøgningsfrist på vores stillingsannonce og vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Et eksternt rekrutteringsbureau vil assistere udvælgelsen.

Spørgsmål vedrørende stillingerne bedes rettet direkte til direktør og salgschef Martin Nielsen på telefon (+45) 40 10 47 48.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Region Syddanmark/Sjælland og Region Hovedstaden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.