Find job

CFO/Økonomichef

Har du det rette drive, og kan du videreudvikle og lede en flyvende økonomiafdeling i en familieejet, mellemstor virksomhed? Er du pro-aktiv med gode analytiske evner, så er du måske vores nye CFO.

Vi leder efter en person, der brænder for komplekse økonomiske modeller og har solid erfaring fra en lignende stilling.

Vores ideelle kandidat har nedenstående kvalifikationer:

  • En solid praktisk baggrund suppleret med en teoretisk baggrund som CFO/økonomichef
  • Ledelseserfaring, gerne fra mellemstor(e) virksomhed(er)
  • Har en forståelig, motiverende og konsekvent lederprofil med personligt engagement på alle niveauer
  • Har en motiverende og energisk arbejdsstil
  • Velformuleret og tydelig i sprog og adfærd på dansk, engelsk og gerne tysk
  • Stærke IT-færdigheder og gerne erfaring med Navision og Ediva
  • En proaktiv holdning over for alle interessenter, forståelse for forretningens mangfoldighed og krav til de enkelte medarbejdere
  • Erfaring med en geografisk spredt organisationen
  • Aktiv i den administrative rolle med en involverende og engageret holdning
  • Arbejder struktureret og disciplineret, bevarer overblikket og er villig til at gå foran, også i hektiske situationer
  • Pligtopfyldende, positiv og samarbejdsorienteret i alle relationer - er vant til at samarbejde med partnere, kolleger og ikke mindst kunder
  • Løsningsorienteret og pragmatisk
  • Udviser en høj grad af ansvarlighed og integritet

Personprofil:

Det går stærkt i luftfartsbranchen. Derfor er det vigtigt, at vores CFO er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Du motiveres af at optimere processer, er løsningsorienteret og kan styrke de værdiskabende aktiviteter, ligesom du forstår at motivere og engagere dygtige medarbejdere.

Vi søger en profil med gode samarbejdsevner, der kan bevare overblikket i pressede situationer. Du skal sikre, at virksomheden har det rette styringsgrundlag og skal derfor kunne levere valide data og rapporter.

Du er åben, ærlig og klar i din kommunikation.

Jobbet består blandt andet i:

  • Ledelsesansvar for økonomiafdelingens medarbejdere og øvrigt administrativt personale
  • Udarbejdelse af budgetter samt periode- og årsregnskaber
  • Analyser og udvikling af den finansielle rapportering og controlling
  • Udfærdigelse af KPI'er efter de til enhver tid gældende behov og ønsker
  • Alle forhold og områder inden for økonomifunktionen
  • Al rapportering fra administrationen til det internationale koncernhovedkontor
  • Ansvar for overvågning af compliance og afvigelsesrapportering inden for kvalitet, salg, marketing og miljø
  • Forsikrings- og pensionsforhold
  • Ad hoc-opgaver for adm. direktører og ledergruppen
  • Udfærdigelse af årsbudgettet i samarbejde med den adm. direktør og afdelingsledere
  • Ansvar for overholdelse af moms- og skatteregler ved bogføring og angivelser til myndigheder
  • Ansvarlig for at sikre rettidighed i alle afdelingers rapporteringer, analyser og målinger. Rapportering til ledelsen ved mangler/forsinkelser
  • Definere og producere analyser af produkternes profitabilitet
  • Sikre, at der tilvejebringes analyser på investeringsplaner
  • Selv foreslå eller tage initiativ til relevante analyser
  • Definere og producere individuelle udviklingsplaner for enkelte afdelinger til støtte for ledelsen
  • Varetage analyser og benchmarks til brug ved identifikation af muligheder for vækst og akkvisitioner
  • Direkte rådgivning og support til afdelingerne, så de får forståelse for finansielle oplysninger og kan agere på dem, samtidig med at samarbejdet styrkes

Hvis du kan se dig selv i jobbet, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Der vil løbende blive holdt samtaler.

SUN-AIR of Scandinavia A/S har hovedkontor i Billund. Herfra styres virksomhedens forretningsområder, som i dag dækker over flere områder: ruteflyvning, charterflyvning, værksteder og reservedelssalg samt internationalt flysalg og leasing. Med sin base i Jylland flyver SUN-AIR alle sine ruteflyvninger som franchisepartner med British Airways fra Billund, Aalborg og Aarhus til en række destinationer i Nordeuropa. Rutenettet er primært tilpasset forretningssegmentets ønsker om direkte forbindelser og mulighed for at komme ud og hjem samme dag.  SUN-AIR Technic med flyværksteder og reservedelssalg har afdelinger i Billund, Aarhus, Thisted og Sindal (det tidligere ScanTech). Charterflyvning foregår under brandet JoinJet, der som SUN-AIR har base i Billund. JoinJet arrangerer individuelle flyvninger for eks. VIPs, virksomheder, bands, sportsklubber og ambulanceflyvning på verdensplan. SUN-AIR Group beskæftiger 230 medarbejdere.

Hjemmeside: http://www.sun-air.dk/

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Billund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.