Find job

Mekanikingeniør som brænder for udvikling & konstruktion

Asetek Danmark A/S er beliggende i Aalborg og er stiftet i 1999. Siden opstarten har virksomheden spredt sig til 3 kontinenter; salg & marketing i San Jose, Californien, hovedkontor, udviklingsafdeling og produktion i Aalborg og desuden produktion i Xiamen, Kina. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere, heraf 40 i Aalborg. Asetek A/S udvikler og producerer køling til desktop computere og servere til datacentre. Kunderne omfatter blandt andre Dell, HP, Fujitsu og Intel. Asetek er noteret på børsen i Oslo. Virksomheden har udviklet en ny teknologi til køling af datacentre. Teknologien har fået en fantastisk modtagelse på markedet og til at styrke udviklingsindsatsen søges en kompetent

Mekanikingeniør som brænder for udvikling & konstruktion

Banebrydende teknologi – køling – internationale projekter

 

Med reference til udviklingsdirektøren indgår du i udviklingsteamet. Dit hovedfokus er udvikling af vandkøling til servers og desktop computere. Dine opgaver vil bestå i konstruktion, tegning, dokumentation, udarbejdelse af prototyper samt de opgaver, der naturligt kommer i en udviklingsafdeling med fart på.

Du er i dag ansat i en udviklingsafdeling, hvor du er vant til at indgå i et team. Du har en baggrund som ingeniør, gerne med en praktisk tilgang og håndværksmæssig god forståelse. Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til plast, pumper og/eller termodynamik, men ikke et krav. Du har gerne kendskab til Solid Works.

Din arbejdsform er kendetegnet ved systematik, analyse samt en struktureret tilgang til opgaveløsning. Du respekterer deadlines og sætter en ære i, at din dokumentation er på plads. Du er fleksibel og hårdtarbejdende og kan arbejde i flere tidszoner. Du er proaktiv, løser problemer, når du møder dem og har et højt drive.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en international vækstvirksomhed. Du får mulighed for at være på forkant med teknologien og for at arbejde sammen med nogle af de helt store spillere i IT-branchen. 

Vil du med på holdet, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”352-ASE” til job@sensu.dk. For yderligere information om Asetek A/S se www.asetek.com. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte John Tveit (+45 20 77 43 33) fra Sensu A/S, som medvirker ved ansættelsen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.