Find job

Area Sales Manager

Til førende producent af hygiejniske rengøringsløsninger til hhv. region øst og vest
 

For at styrke salgsindsatsen på det danske marked søger People & Performance på vegne af Vikan A/S to professionelle og erfarne Area Sales Managers til det danske marked til at dække henholdsvis region Jylland/Fyn og region Sjælland. Kan du udvikle og opbygge et vigtigt marked gennem relationer, tillid og langvarigt samarbejde, hvor nøgleordene er rådgivning og værdibaseret løsningssalg? Så har vi det helt rigtige job til dig hos en af verdens førende producenter af hygiejniske og effektive rengøringsløsninger. Du kommer med på en spændende rejse i en succesfuld virksomhed med en klar vækststrategi, der hele tiden skaber stærke resultater.

Salg af et stærkt brand til distributører og slutbrugere

Som Area Sales Manager bliver du en vigtig brik i Vikans fortsatte succes og ekspansion på det danske marked. Din primære rolle bliver at identificere nye forretningsområder og samtidig tage ansvar for at udvikle og vedligeholde de stærke relationer til såvel distributører som slutbrugere. Du er dermed med til at sikre, at Vikan fastholder sin position som foretrukken leverandør og samarbejdspartner på det danske marked. Du får ansvaret for at gennemføre hele salgsprocessen, og du får selvfølgelig den nødvendige frihed til selvstændigt at planlægge dine indsatser og skabe konkrete salgsresultater med effektiv backup fra resten af teamet. Dine øvrige opgaver vil være:

  • Gennemføre produkttræning for slutbrugere
  • Sikre øget kundetilfredshed gennem professionelt salgsarbejde og en høj grad af support
  • Bidrage til de rette markedsføringsindsatser i samspil med kolleger i marketing og produktudvikling
  • Dele kunderelateret information med relevante interessenter i Vikan på tværs af organisationen

Troværdig og målrettet 'hunter' med fokus på værdibaseret løsningssalg

Du har sandsynligvis en kommerciel uddannelse, men det er afgørende, at du har solid erfaring med en lignende rolle i en større og gerne international virksomhed. Erfaring med fødevarebranchen er en fordel. Du ved alt om, hvordan man identificerer kunder og opsøger nye muligheder, og din evne til at kommunikere på forskellige niveauer er helt i top. Det er naturligt for dig at arbejde med løsningssalg og sikre kunden størst mulig værdi, og din succes vil i vid udstrækning afhænge af, at du er troværdig i dit salg. Sidst men ikke mindst taler og skriver du dansk og engelsk uden problemer.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Pernille Sort fra People & Performance på tlf. 2020 0339. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.



Vikan er en af verdens førende producenter af hygiejniske og effektive rengøringsløsninger. Virksomheden tilbyder mere end 100 års innovation og et sortiment på mere end 1000 forskellige hygiejniske rengøringsredskaber. Alle Vikans redskaber er skræddersyet til anvendelse i brancher, hvor hygiejnisk rengøring er afgørende. Virksomheden er dansk og har 225 ansatte, som eksporterer til mere end 70 lande over hele verden. Læs mere på www.vikan.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Jylland/Fyn og region Sjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.