Find job

Registreret revisor eller HD’er

Til mindre revisionsfirma i Kgs. Lyngby

”Du trives med reelt at kunne gøre en forskel og det er derfor bevidst, at du søger til et mindre revisionsfirma, hvor netop service og nærhed er i højsædet”.

Revisionsfirmaet Bergmann søger en dygtig og erfaren revisor - meget gerne registreret revisor - med god forretningsforståelse og engagement og med mindst 10 års erfaring.

Vi indgår i et fællesskab med 15 medarbejdere, hvoraf 3 er statsautoriserede revisorer.

Vores team består af medarbejdere, der gennem et stærkt samarbejde leverer værdifulde ydelser til vores kunder.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver bliver delvis udarbejdelse af årsrapporter, udførelse af revision samt deltagelse på projekter for kunder herunder udarbejdelse af diverse beregninger.

Det betyder at du, udover revisions- og regnskabsmæssige opgaver, også får en rådgivende funktion overfor kunder. Med andre ord kommer du til at varetage en række alsidige og spændende arbejdsopgaver med mange forskellige slags kunder.

Du kommer til at varetage opgaver bl.a. inden for:

  • Revision og økonomisk rådgivning
  • Regnskabsudarbejdelse 
  • Skatterådgivning og -optimering
  • Iværksætterrådgivning
  • Virksomhedsetablering og -overtagelse
  • Bogholderiservice
  • Bidrage til arbejdet med vores kunders økonomi og regnskab sammen med den statsautoriserede revisor og de øvrige medarbejdere, herunder bistå vores revisortrainee.

Herudover medvirker vi ved en lang række opgaver for vores kunder, herunder generationsskifte, boopgørelser, investeringsrådgivning, momsrådgivning, forsikringsforhold, skatteplanlægning etc.

Vores klienter omfatter et bredt udsnit af mindre og mellemstore virksomheder. Vores klienters arbejdsområder spænder fra handelsvirksomheder, produktionsvirksomheder, detailhandel, håndværk, ejendomsudlejning, kapitalforvaltning mv.

Vi tilbyder dig

  • Du varetager en portefølje af mindre/mellemstore virksomheder sammen med øvrige medarbejdere og har ansvar for hele revisionsprocessen.
  • Du arbejder i tæt personlig kontakt med vores klienter.
  • Gode ansættelsesvilkår.
  • Ansættelse pr. 1. november 2016.
  • Bonusordning
  • Sundhedsforsikring
  • Flekstid

Vi sætter trivsel højt, både i ord og handling, og dine ideer bliver hørt.

Om dig

  • Du er en ihærdig praktiker som motiveres af dit arbejde med SMV segmentet. Du trives med at arbejde med forskelligartede opgaver i tæt samarbejde med dine kunder. Du trives med reelt at kunne gøre en forskel og det er derfor bevidst, at du søger til et mindre revisionsfirma, hvor netop service og nærhed er i højsædet.
  • Du har empati og er god til at kommunikere på alle niveauer.
  • Du har forretningsforståelse.
  • Som person er du initiativrig, selvmotiverende og resultatorienteret.
  • Du har humor.
  • Du har minimum 10 års praktisk erfaring og ajourført uddannelse.
  • Du har evt. egen klientportefølje.

E-mail din ansøgning:

Ansøgningen sender du til sekretær Pernille Heidemann, e-mail: pernille@2800revision.dk, som varetager ansættelsesprocessen sammen med statsautoriseret revisor Frank Bergmann Hansen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Frank Bergmann Hansen på telefon: 45 88 81 00 eller +45 21203632.

Firmaet har kontorer i en dejlig 110 år gammel velholdt ejendom, som er beliggende med have direkte til en af kanalerne i Lyngby og Lyngby Bådfart. Du kan læse mere om revisionsfirmaet Bergmann på www.frankbergmann.dk.

Revisionsfirmaet Bergmann
Fællesskab af SR

Rustenborgvej 7A
2800 Kgs. Lyngby
www.frankbergmann.dk
+45 21203632

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Kgs. Lyngby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.