Find job

Selvstændig webkonsulent til SDU Kommunikation

Er du webentusiast, så er du måske vores nye kollega i SDU Kommunikation, der er den centrale kommunikationsafdeling på Syddansk Universitet. Vi søger lige nu en medarbejder til at løfte og understøtte drift- og projektopgaver i relation til vores interne og eksterne web-platforme.

Du bliver medansvarlig for optimering og videreudvikling af vores platforme gennem udviklingsprojekter, der omfatter webkommunikation og informationsarkitektur samt kvalitetssikring i form af blandt andet SEO og webanalyse. Du vil være med til at sikre en god, stabil drift – herunder support af vores mange hundrede webredaktører i organisationen.

Du vil arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen og i et tværfagligt miljø med mange interessenter.

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.com. eller cand.it.
  • Du har erfaring med web – gerne fra arbejde med store websites.
  • Du er teknisk velfunderet og har kendskab til grundlæggende CMS-funktionalitet. Vores web er baseret på Sitecore CMS version 8.1.
  • Du har indsigt i principper for god webkommunikation, brugervenlighed og tilgængelighed samt gerne erfaring med brugerinddragelse og kvalitetssikring.
  • Du arbejder struktureret og målbevidst.
  • Du har erfaring med projektledelse, der involverer parter på forskellige niveauer i organisationen.
  • Du er serviceminded, robust og evner at agere i en stor politisk styret organisation.
  • Du har gode kommunikative egenskaber både skriftligt og mundtligt.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og har lyst til at arbejde i et team, hvor der er travlt, og hvor hverdagen ikke altid forløbet som planlagt.

Hvem er vi?

SDU Kommunikation består af tre teams, som arbejder med web, events, markedsføring, kommunikation og presse. Du bliver tilknyttet Team Digital, der består af teamleder samt tre webmedarbejdere. Team Digital er ansvarlig for, at universitetets eksterne website og intranet er i luften. Vi inspirerer til bedre webkommunikation og udvikler løbende vores websites - og holder øje med, at vores retningslinjer bliver overholdt.

Dagligdagen i teamet rummer både udviklingsopgaver og rutinemæssige opgaver – herunder hurtig support og større projekter. Vi stiller krav til hinanden om kvalitet og dokumentation, og samarbejder for at nå de bedste resultater. Teamets største projekt p.t. er implementering af universitetets nye fælles onlinestrategi.

Løn og ansættelse

Stillingen er på fuld tid, og dit arbejdssted vil være på campus i Odense. Stillingen refererer til afdelingslederen i SDU Kommunikation. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med den faglige organisation. Forventet tiltrædelse er den 1. november 2016 eller hurtigst muligt.

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 39/2016.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte teamleder Christina Lindemann Banke på mail clb@sdu.dk eller på telefon 6011 4028 for yderligere oplysninger om jobbet.

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside – http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/tap

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her - http://www.sdu.dk/service/ledige_stillinger/soegjob Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgningsfrist: 19/09/2016

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Odense

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.