Find job

Måletekniker - Vikariat

Vi søger en fagligt dygtig måletekniker til et vikariat på et år med start snarest muligt. Du skal sammen med vores nuværende måletekniker stå for vores kalibreringslaboratorie og have ansvaret for at sikre, at vores måleudstyr og produktionsudstyr er kalibreret i henhold til internationale standarder. Du vil også få ansvaret for udarbejdelse af kalibreringsinstruktioner. 

Har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med fokus på det gode samarbejde med kolleger fra hele organisationen, så er denne stilling måske noget for dig.

Jobprofil

Dine arbejdsopgaver er:

  • Daglig drift af WCE-kalibreringslaboratorie
  • Etablering, vedligeholdelse og udvidelse af WCE-normaler med kendt og gyldigt forhold til nationalt/
    internationalt anerkendte normaler
  • Sikring af, at WCE-normaler har gyldig kalibreringsstatus og opbevares forsvarligt
  • Udarbejdelse og godkendelse af kalibreringsdokumenter
  • Udarbejdelse og kontrol af, at udstyr og instrumenter overholder specifikationerne
  • Kontrol af intern og ekstern kalibrering og certifikater
  • Indkøb af måleudstyr og godkendelse af servicekontrakt med leverandør
  • Sikre dokumentation af kalibrering'

Medarbejderprofil

Du evner både at løse opgaver på egen hånd og i tæt samarbejde med andre. Du er kvalitetsbevidst
og detaljeorienteret og arbejder systematisk, struktureret og ansvarsbevidst med opgaverne.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har en uddannelse som ingeniør eller måle-/testtekniker eller anden relevant teknisk uddannelse
  • Har nogle års erfaring inden for området og dermed også brugen af GPS som beskrevet i ISO-standarderne
  • Har kendskab til kalibreringsprogrammer
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale (koncernsprog)

Vi tilbyder

Cook Medicals virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor. Cook Medicals medarbejdere er med til at løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flekstid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Facility Manager, Stig Agerbo, på telefon 56 86 86 86.

Skriftlig ansøgning

Skriftlig ansøgning vedlagt referencer og CV sendes til Human Resource Generalist, Birte Nielsen, senest den 9. oktober 2016. Du kan ligeledes sende din ansøgning pr. e-mail til dnk-job@cookmedical.com.
Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set jobbet.

Virksomhedsprofil
Cook Medical er førende inden for forskning, udvikling og fremstilling af medicinsk udstyr, som giver patienter over hele verden en bedre livskvalitet. For at yde vores kunder den bedst mulige service, opererer vi med 10 strategiske forretningsenheder, som alle er specialister inden for hvert deres medicinske område. Produkterne fremstilles på 3 kontinenter og distribueres til 135 lande.
Vi beskæftiger p.t. ca. 750 medarbejdere i Danmark. William Cook Europe, Sandet 6, 4632 Bjæverskov

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Bjæverskov

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.