Find job

Key Account Manager

Ansvar på kædekontorniveau for den danske detailhandel

Du bliver nøglespiller i et stærkt salgsteam, hvor du med reference til salg og marketingdirektøren og i tæt samarbejde med den øvrige salgsledelse, bliver ansvarlig for at udvikle samarbejdet på kædekontorniveau med alle de betydelige spillere på det danske detailmarked.

Det bliver din opgave, ved hjælp af nøgletalsanalyser, markedsdata og en tæt kontakt til marketing, produktfolkene og ikke mindst salgsstyrken, at vide så meget om markedsudviklingen, at du reelt kan bringe kunderne værdi – og dermed skabe interesse for dialog og samarbejde. Formålet er naturligvis at få Mac Barens produkter listet således, at de altid har en så fremtrædende plads som muligt i kategoriens planogram hos alle kæder.

Du bliver ansvarlig for alle forhandlinger med både kapitalkæder og de frivillige kæder og som branchemand ved du at det er tallene som tæller – men at den troværdige relation er en forudsætning for at komme til bordet.

Du får din gang på kædekontorerne og det bliver afgørende for din succes at du forstår at skabe interesse for Mac Barens brands – også mellem årsforhandlinger.

Erfaring med salg og/eller markedsføring overfor kæderne

Du har optimalt en afsætningsøkonomisk uddannelse på kandidatniveau, og du har allerede nogle års erfaring inden for salg af FMCG til de danske kæder. Alternativt har du arbejdet som produktchef eller kategorichef hos en af de stærke mærkevareproducenter – og brænder nu for at komme endnu nærmere fronten, hvor produkt- og kampagneplanerne bringes i spil. Du kender under alle omstændigheder indgående til beslutningsmønstrene i dansk detailhandel og du ved hvilke virkemidler der efterspørges.

Det er afgørende for din succes, at du kan opbygge langtidsholdbare relationer gennem en troværdig dialog og fakta baseret rådgivning. Din arbejdsform er præget af en metodisk og struktureret tilgang til opgaven og det forventes at du er selvkørende når det gælder fremskaffelse af data gennem virksomhedens BI -system, analyser og ikke mindst udarbejdelse af præsentationsmateriale.

Nøgleposition i succesfuld og robust koncern

Du tilbydes en nøgleposition hos en af regionens stærkeste mærkevareproducenter. Jobbet indebærer stort ansvar og frihed, samtidig med at virksomhedens brands og position som nicheleverandør sikrer gode forudsætninger for at få succes med opgaven. Du vil hurtigt sætte pris på virksomhedens kultur, hvor et højt ambitionsniveau, kombineret med plads til den enkelte, skaber grobund for åben dialog og trygge rammer.

Kontakt Jesper Nielsen hos PeopleLink på 66 102015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.

Geografi

Fyn

Kontaktperson

Jesper Nielsen

Email

jn@peoplelink.dk

Telefon

+45 24 48 20 15

Mac Baren som er beliggende i Svendborg har gennem 128 år opbygget en ledende position inden for sit segment gennem fokus på kvalitet og høj forretningsetik. Virksomheden er i dag blandt verdens førende producenter af pibetobak og finskåret tobak (f.eks. til rul-selv cigaretter). Herudover markedsføres e-cigaretter og chewing tobacco fra søsterselskabet Lakrisan A/S. Mac Baren i Svendborg beskæftiger ca. 150 medarbejdere inden for alle funktioner – produktudvikling, produktion, logistik, marketing og salg samt naturligvis økonomi og administration, der også servicerer andre af koncernens selskaber. Virksomheden har vist en udtalt evne til at finde nye muligheder og er i stadig udvikling.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Svendborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.