Find job

Salgskonsulent til partnersalg

En unik mulighed – du bliver en nøglespiller i virksomhedens B2B-salg af en helt ny tablet

 

Har du salgserfaring? Er du til teknik og ny teknologi? Vil du gerne sælge og rådgive om et spritnyt produkt? Og er du interesseret i en jobmulighed, hvor du som Surface Partner Sales Specialist besøger en lang række kunder?

Vi søger en salgskonsulent til en nyoprettet stilling hos vores kunde nord for København – en ledende spiller på det globale it-marked. I denne virksomhed bliver din energi og entusiasme budt velkommen, og du vil opleve rig mulighed for at videreudvikle dine kompetencer inden for salg og rådgivning.

Der er tale om en projektansættelse med ansættelsesstart snarest muligt. Så kontakt os gerne allerede i dag og hør mere om stillingen. Ansættelsen løber frem til juni 2017 – med mulighed for forlængelse.

Du er på farten med salg til en lang række partnere:

I denne stilling besøger du mellem 70-80 partnere, som spænder fra butikskæder til små og mellemstore konsulentvirksomheder. Du rådgiver og sælger til partnerne og støtter op om deres aktiviteter med dit kendskab til produktet. Du støtter derudover virksomhedens distributører i at udvide salget til partnerne.

Du er på farten 4 ud af 5 dage, hvor du besøger en lang række kunder. 1 dag om ugen er du på kontoret, hvor du bl.a. sparrer med salgsteamet.

Dine faglige kvalifikationer:

Du har erfaring med salg i den forstand, at du er vant til at møde kunderne. Det kan eksempelvis være, at du har en baggrund fra detailhandlen, hvor du har rådgivet kunderne om teknisk relaterede produkter. Du har meget gerne kendskab til salg via partnere. Det vigtigste er dog, at du er passioneret omkring teknologi og gerne vil beskæftige dig med B2B-salg af tablets.

Du har en relevant uddannelse, som har givet dig teknisk indsigt. Du træder ind i et ambitiøst, progressivt og udviklingsorienteret miljø, hvor begejstringen omkring produkterne og virksomheden generelt er stor. Din engagerede, positive og joviale indstilling bliver således budt velkommen.

Du har stærke kommunikative evner på dansk og kan begå dig på forretningsniveau på engelsk. Du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed – som refunderes efter statens takster. Du får stillet en PC og telefon til rådighed.

Dine personlige egenskaber:

Du hviler i salgsrollen og kan lide at besøge mange kunder og opbygge en forståelse for deres forretning. Da du er ude hos kunder en stor del af ugen, er det vigtigt, at du stortrives på udebane.

Du arbejder struktureret og tager ansvar for dit arbejdsområde. Du er selvkørende og stiller store krav til kvaliteten af dit arbejde. Du er empatisk indstillet over for dine kunder og lytter oprigtigt til deres behov. Det er en motivationsfaktor for dig at være en del af en yderst professionel virksomhed med masser af entreprenørånd og innovative tilgange til udvikling og vækst.

Hvis du vil videre:

Kontakt chefkonsulent Inge Bungum på telefon 33 24 40 80. Send din ansøgning og CV på engelsk mærket 3352-8853 IB via e-mail til info@centrum-personale.dk

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.