Find job

PÅ JAGT EFTER EN ØKONOMICHEF TIL SEELAND INTERNATIONAL A/S

Dansk vækstvirksomhed i jagtbranchen søger en økonomichef til vores hovedkontor i Greve – kun 25 minutter fra Københavns Centrum.

Vi søger en udadvendt, handlekraftig og analytisk økonomichef til vores økonomiafdeling. Seeland International A/S er Europas førende leverandør inden for jagtudstyr og fremstiller bl.a. de to markedsførende brands Härkila og Seeland.

Med reference til Head of Finance & IT bliver du ansvarlig for at udvikle og optimere den daglige drift i kreditor-, debitor- og finansfunktionerne. Du vil i den forbindelse have ansvaret for den daglige opgaveudførelse i økonomiafdelingen samt for kvalitetssikring, optimering, udvikling og implementering af forretningsgange.

Derudover vil du være ansvarlig for:

  • Måneds- og årsafslutning
  • Controlling og analyseopgaver
  • Koncernregnskab og konsolidering
  • Budgettering og budgetopfølgning
  • Skat og moms
  • Datterselskaber

Som økonomichef får du ledelsesansvaret for 3 dygtige medarbejdere og refererer til Head of Finance & IT. Du motiverer, engagerer og udvikler dit team, så alle til stadighed har de rette kompetencer til at løfte opgaverne. Med et stærkt fagligt fundament og høj performance sikrer du pålidelig og rettidig rapportering. Dit kontinuerlige fokus er på optimering af økonomiske værktøjer og processer og sikrer, at afdelingen agerer effektivt og serviceorienteret i forhold til resten af organisationen.

Solid regnskabsmæssig baggrund:

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.aud eller HD(R) og har ideelt set flere års erfaring fra en lignende økonomifunktion eller fra revisionsbranchen. Du er velkommunikerende i skrift og tale på dansk såvel som på engelsk. Du har stor erfaring med MS-Officepakken. Du har et solidt kendskab til Navision, gerne erfaring med NAV2013R2.

Du arbejder systematisk og struktureret og har et godt øje for detaljernes betydning. Du er analytisk stærk, har en praktisk tilgang til opgaverne og motiveres både af det operationelle og taktiske indenfor regnskab. Du er i stand til at bevare overblikket såvel økonomisk som forretningsmæssigt for at sikre fremdrift og sammenhæng.

Du tilbydes:

En spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed i vækst, som står på the cutting edge inden for udviklingen af beklædning, fodtøj og udstyr til jagt. Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles ud fra kvalifikationer. Send ansøgning og CV til job@seeland.com hurtigst muligt og senest den 25. september 2016, der kaldes løbende ind til samtaler. Spørgsmål til stillingen skal rettes til Head of Finance & IT Peter Bøgh Dahl på telefon +45 53 19 12 41 eller til HR Manager Pernille Tvorup Friis +45 43 410 410 eller +45 21 75 76 37. Vi glæder os til at høre fra dig. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set dette stillingsopslag.

Seeland International A/S er en dansk virksomhed beliggende i Greve syd for København og er Europas førende leverandør af jagtbeklædning og jagtartikler. Med udgangspunkt i jægernes behov designer og fremstiller vi de to anerkendte brands Härkila og Seeland. Seeland International A/S har mere end 125 medarbejdere og er repræsenteret i 16 lande, hvor mere end 30 agenter varetager virksomhedens kunder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Greve

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.