Find job

Business Controller / FP&A Analyst

Nyoprettet nøglefunktion i vækstorienteret international virksomhed, hvor du i tæt samarbejde med fabrikschefen skal bidrage med analyser, rapportering og ideoplæg til optimering og videreudvikling af en effektiv omkostningsbevidst produktion.
 

Du bliver ansvarlig for business controlling på koncernens fabrik i Herning, herunder sikrer du, at rapportering og analyser udføres rettidigt og præcist, samt at de understøtter virksomhedens forretningsmodel og strategiske mål. Du deltager i den finansielle planlægning, budgettering og analyser samt yder finansiel support via reviews, forecasting og opfølgning på projektomkostninger.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Udarbejde ugentlig, månedlig, kvartalsvis og årlig forecast
  • Lede planlægningscyklusser herunder estimater, budgetter og planer
  • Kvartals- og månedsafslutning
  • Udarbejde langsigtede planer og milepælsstyring
  • Analysere, vurdere og kommunikere performance samt etablering og fastholdelse af actions
  • Sparringspartner til ledelse
  • Drive standardiserings- og forbedringsproces på det finansielle område
  • Ad hoc-rapportering og analyser

Økonomifunktionen i JELD-WEN Northern Europe gennemgår p.t. en reorganisering, hvor der opdeles i en afdeling for FP&A (Financial Planning & Analysis) og en afdeling for FA (Financial Accounting). Du indgår i FP&A og refererer til Manageren for denne afdeling. I det daglige arbejder du tæt sammen med fabrikschefen, men dine samarbejdsrelationer er også til øvrige controllere på de andre fabrikker, til de konsoliderende senior controllere samt til FA.

Du har min. 5 års controllererfaring og gerne fra en større international virksomhed. Din teoretiske baggrund er formentlig en uddannelse som cand.merc.aud. eller lignende. Du kan dokumentere resultater fra dine tidligere jobs og brænder for at optimere produktion. Du er skarp på analyse af de økonomiske transaktioner i produktionsflows og har erfaring med discipliner som lageromsætning, standard cost med variansanalyse, produktmix osv.

Din personlighed betyder, at du skaber positive samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Du er struktureret, analytisk, disciplineret og leverer til aftalt tid. Dine tal er valide, og du viser gennem dine analyser godt overblik samt evne til at gå i detaljen.

Det er nødvendigt, at du har stærke IT-kundskaber med udpræget flair for brug af regneark, BI- og ERP-systemer. Du har stærke kommunikationskompetencer på dansk og engelsk i skrift og tale.

Der er tale om et selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Virksomheden tilbyder kantineordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.

Send din ansøgning til pro&co hurtigst muligt via knappen ”Søg stillingen”.


JELD-WEN, verdens største producent af døre og vinduer, er en amerikansk koncern med en canadisk kapitalfond som hovedaktionær. Koncernen har netop opkøbt Dooria, som er en af de største producenter af trædøre i Norden og en førende leverandør af døre til bolig- og erhvervsejendomme på de svenske og norske markeder. JELD-WEN er også i Europa ledende inden for produktion og markedsføring af døre. JELD-WEN Northern Europe har salgs- og produktionsenheder i 7 europæiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Rusland. Her arbejder mere end 3.200 dedikerede medarbejdere for at realisere den vækststrategi, som skal gøre JELD-WEN markedsledende. I Danmark er JELD-WEN nr. 73 på top 100 over danske succesfulde virksomheder. Northern Europe omsætter samlet for mere end 340 mio. EUR årligt. Få mere information på www.jeld-wen.dk


image image image  

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald

kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3205
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Snarest muligt

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.