Find job

Teamleder til Børn og Ungerådgivningen (genopslag)

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge, og er du dygtig til faglig ledelse, organisering og kommunikation på myndighedsområdet? Har du lyst til at være teamleder for en gruppe af engagerede medarbejdere, og vægter du samarbejde, kvalitet og faglighed højt? Så er stillingen som teamleder for Børn og Ungerådgivningen måske noget for dig!

Vi søger i Lolland Kommune pr. 1. dec. 2016 en teamleder til Børn og Ungerådgivningen Vest. Børn og Ungerådgivningen Vest består af ca. 25 medarbejdere herunder BørneTeam, UngeTeam og HandicapTeam.

I Børn og Ungerådgivningen arbejder vi systematisk på at sikre kvalitet på myndighedsområdet, gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov blandt andet gennem faglig udvikling og læring via ICS og DUBU.

Du vil som teamleder skulle sikre kontinuerlig kompetenceudvikling af rådgivere, samt sikre at myndighedsarbejdet udføres systematisk, proaktivt og effektivt, og at vurderinger foretages på baggrund af faktuel viden, forskning og dokumenterede effekter.

Som teamleder vil du indgå i den lokale ledergruppe bestående af teamledere for tilsvarende myndighed for Børn og Ungerådgivningen Øst samt Familiecenter Toftegård, Lolland kommunes foranstaltningsenhed mfl.. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt, og du skal kunne arbejde helhedsorienteret og have blik for sektorens samlede opgavevaretagelse.

Vi søger en teamleder der:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler med et solidt kendskab til lovgivningen inden for arbejde med børn og unge
  • Har ledelseserfaring og er en tydelig leder med faglig og personlig gennemslagskraft
  • Kan lede socialfagligt arbejde med fokus på nytænkende og fleksible indsatser
  • Går i front for at udvikle fagligheden med særlig fokus på at inddrage forskellige kompetencer og fagligheder
  • Kan yde faglig sparring til rådgiverne
  • Kan skabe gode relationer og har fokus på inddragelse af medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø med klare strategier og mål for arbejdet
  • En medarbejdergruppe med lyst og vilje til udvikling af faglighed og metoder
  • En ledergruppe med plads til ledelsesmæssig sparring og støtte
  • Stort udviklingspotentiale og mulighed for at skabe forandring
  • En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag

Du kan læse yderligere om stillingen i Job og profilbeskrivelsen på www.lolland.dk.

Ansættelsesprocedure

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 19. okt. 2016.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. okt. og den 27. okt. 2016.
De ansøgere, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en profilanalyse samt forvente at foretage en mellemsamtale med Sektorchef og Souschef for Børn og Unge.

Tiltrædelse forventes den 1. dec. 2016 eller snarest derefter.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der kan hentes yderligere oplysninger om stillingen hos Sektorchef for Børn og Unge Lotte Christensen på tlf.: 54 67 65 02 eller Souschef Michael V. Hansen på tlf.: 54 67 65 01

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Nakskov

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.