Find job

STUDENTERMEDHJÆLPERE TIL VOLVO TRUCK CENTER

Til vores afdeling for salgssupport har vi brug for to studentermedhjælpere til vores Truck Centre i henholdsvis Aarhus og Taastrup.

Som studentermedhjælper skal du til en start lære vores produkter og systemer at kende. Herefter får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der byder på faglig sparring med vores salgssupportere og spændende opgaver med fokus på faglighed og kvalitet:

  • Oprettelse af chassis-numre på nye biler, der er gået i produktion
  • Oprettelse af brugte biler på Truck Finder – så købere kan se, hvad vi har til salg
  • Tjekke om der er pant i bilbogen på brugte biler inden vi går videre med at købe dem ind
  • Oprette lagerid i SAP for nye og brugte biler
  • Scanne og gemme diverse former for erklæringer til bilerne i elektronisk sagsmappe f.eks. godkendelseserklæring, typegodkendelser, helbilsgodkendelser, ADR og Modulvognerklæringer
  • Ad hoc-opgaver med fokus på opfølgning af vores performance i salg og salgssupport

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse og har interesse for teknik og lastvogne. Du er vokset op med IT og anvender Office-pakken uden problemer. Som person er du mødestabil, energisk, positiv og servicemindet.  Du arbejder struktureret med dine opgaver og har fokus på både helheden og detaljen.

Vi tilbyder en arbejdsplads i et uformelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse, hvor du vil bidrage til, at Volvo Truck Center får en endnu stærkere markedsposition. Opgaverne foregår fra vores kontorer i henholdsvis Aarhus og Taastrup og er beregnet til 8 timer ugentligt. Du vil referere til Salgssupportchefen i Taastrup.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV mærket ”Studentermedhjælp Aarhus” eller ” Studentermedhjælp Taastrup” via HR2@volvo.com senest den 2. oktober 2016. Hvis du ønsker yderligere informationer, kan du kontakte Salgsupportchef Gitte Madelaire på telefon 43 55 58 12 eller mobil 30 45 70 90.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Aarhus og Taastrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.