Find job

Automatiktekniker til lead fabrik

Har du lyst til at arbejde med polyuretanvinduer i en virksomhed med højt til loftet? Kan du skabe gode samarbejdsrelationer, og kan du se sammenhængen mellem dialog og resultater? Så er du måske vores nye automatiktekniker.

VELUX Gruppens kompetencecenter for produktion af ovenlysvinduer i polyuretan ligger i Thyregod nær Give. Vi er lead fabrik med ca. 140 ambitiøse og innovative medarbejdere. Vi er ofte er involveret i udviklingsprojekter på tværs af VELUX Gruppen og arbejder tæt sammen med vores øvrige polyuretanfabrikker i Europa.

Vores tekniske afdeling søger en automatiktekniker eller industrielektriker, der kan bidrage med nytænkende og hensigtsmæssige løsninger på tekniske udfordringer og udvikling i vores vinduesproduktion. Du vil indgå i et team på ni teknikere.

Dine opgaver og udfordringer

Med reference til vores tekniske chef kan du se frem til en spændende og udfordrende hverdag, hvor du i tæt samarbejde med den øvrige organisation vil arbejde med tekniske opgaver inden for støbe-, lakerings- og montageteknologi, herunder udvikling af processer.

Arbejdsopgaverne i vores tekniske afdeling består af systematisk vedligehold, fejlfinding, optimering af produktionsudstyr, opstilling/flytning af maskiner, tilpasning af maskinstyringer og ikke mindst programmering af eksisterende og nyt udstyr.

Din baggrund

Vi forventer, at du har en baggrund som elektriker, automatiktekniker eller lignende og evt. et par års erfaring som tekniker. Du har flair for IT og det er yderligere en fordel, hvis du har kendskab til Siemens S7 og eventuelt andre automationssystemer.

Orden er vigtigt for dig, og du kan lide at arbejde effektivt, struktureret og selvstændigt med dine opgaver. Du synes, at lean-værktøjer er en hjælp i dagligdagen. Selvom du til tider har mange bolde i luften, kan du bevare overblikket - også når der er travlt.

Som person har du en positiv og imødekommende indstilling og lytter gerne til input fra dine kolleger i produktionen, og du har en god fornemmelse for, hvornår opgaver og indsatser giver værdi for forretningen.

Engelsk falder dig naturligt som arbejdssprog både skrift og tale.

Dine muligheder

Du bliver en del af en stor organisation, hvor vi arbejder i et uformelt, dynamisk og fagligt udviklende miljø med plads til humor. Vi tror på, at et højt energiniveau og personlig udvikling skaber forretningsmæssige resultater.

Du får et job, hvor du bliver udfordret på dine faglige og personlige kompetencer i en virksomhed, hvor gensidig respekt, engagement og løbende forbedringer er blandt vores kerneværdier.

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via linket. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Teknisk Chef Jørgen Dalum på tlf. 2028 9682. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Ansøgningsfrist:

2/10/2016

Arbejdssted:

Thyregod

Yderligere oplysninger fås hos:

Jørgen Dalum på tlf. +45 20289682

Om vores virksomhed

I mere end 70 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 10.000 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

For mere information, besøg www.velux.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Thyregod

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.