Find job

Arkitekt/konstruktør til Barselsvikariat

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane søger en barselsvikar til at indgå i vores bygherreorganisation på store infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet. Vi er i gang med at anlægge Cityringen samt metro til Nordhavnen og projekterer den nye metrolinje over Sydhavnen til Ny Ellebjerg og letbane på Ring 3.

Stillingen hører til afdelingen Plan og Udvikling, der beskæftiger sig med alle faser i baneprojekterne, det vil sige fra de første analyser og udredninger, projekteringsledelse indenfor arkitektur og design, udbud af projekterne og fagtilsyn på byggepladserne samt projekter på den eksisterende metro.

Du vil indgå i en arkitektsektion, der består af engagerede bygningsarkitekter, der er involveret i alle de nævnte faser. I arkitektsektionen foregår den arkitektfaglige sparring og koordinering af opgaverne på metroen og letbanen.

Du vil primært indgå i teamet, der udfører opfølgning og tilsyn på Cityringens byggepladser. Projektet er i den fase, hvor de endelige apteringsarbejder bliver udført og der er brug for en person der ikke er bange for at kaste sig ind i et stort, komplekst byggeprojekt i et internationalt miljø.

Du skal:

  • Have en uddannelse som bygningsarkitekt, konstruktør eller lignende.
  • Have minimum 5 års erfaring, gerne med byggeplads erfaring
  • Have kørekort
  • Kunne tale og skrive engelsk

Vi tilbyder attraktive arbejdsforhold, gode kolleger og spændende opgaver – og muligheden for at sætte et stort fingeraftryk på udviklingen af København.

For yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte HR-partner Anne-Louise Winter eller chefarkitekt Lise Lind.

Ansøgningsfrist søndag den 25. september 2016

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket Send ansøgning herunder.

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Ansøgningsfrist:

25. september 2016

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Jesper Malmkjær

Telefon: +45 33111700

Hjemmeside:

www.m.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.