Find job

Erfaren ejendomsadministrator søges til meget velkonsolideret ejendomsselskab i København


Beskrivelse

Som ejendomsadministrator vil du få ansvaret for din egen ejendomsportefølje, som består af både bolig- og erhvervslejemål. Du vil indgå i en afdeling med seks ejendomsadministratorer, hvor der er gode muligheder for sparring. Der er et tæt og uformelt samarbejde på tværs af organisationen, hvor dine dygtige kollegaer altid er klar til at hjælpe og dele ud af deres viden.

Dine opgaver vil bestå af:

Arbejdsopgaver

  • Total administration af bolig- & erhvervslejemål
  • Kontakt til lejere, viceværter etc.
  • OMK
  • Varme- og fællesregnskaber
  • Ad hoc

Om virksomheden

Her er tale om en særdeles aktiv og velkonsolideret virksomhed på ejendomsmarkedet. Virksomheden der har eksisteret i mere end 35 år ejer mange typer af ejendomme - herunder domicilejendomme, kollegier, ældre cityejendomme, nyopførte ejendomme og meget mere. I virksomheden har man en adfærd, der afspejler, at medarbejderne er en væsentlig ressource. Der tilbydes et særdeles indbydende arbejdsmiljø, hvor gode omgivelser og lækkert interiør harmonerer godt med funktionalitet. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt en attraktiv løn og pensionsordning efter kvalifikationer, samt en række personalegoder såsom kantineordning, sundhedsforsikring, massage m.m.

Personlige kompetencer

Du har erfaring med ejendomsadministration fra en lignende stilling. Som person er du frisk, dedikeret og initiativrig, og du tilgår dine opgaver med engagement og gåpåmod. Dertil er du serviceminded og kan lide at have kontakten til mange lejere. Du forstår at levere inden for de forventede tidsrammer, samtidig med at du er omstillingsparat og proaktiv.

IT-kompetencer

Gerne erfaring med Unik bolig

Uddannelse

Erfaring vigtigere end uddannelse

Sprog

Dansk

Kontaktpersoner

Søren Christiansen og Christina Laursen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2670
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: København
Ansættelsesstart: Efter aftale

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.