Find job

Erhvervsdirektør

Kan du bidrage til udvikling og vækst for erhvervslivet i Horsens Kommune samt være en markant aktør i arbejdet for at sikre de bedste rammevilkår for områdets erhvervsliv – så kan du blive den nye erhvervsdirektør for BusinessHorsens.

Som erhvervsdirektør i BusinessHorsens får du en unik position til at blive katalysatoren for udvikling, og din position giver dig og dine medarbejdere adgang til et stort netværk af interesser, kompetencer og ressourcer.

Vi søger en visionær og handlekraftig erhvervsdirektør, der skaber resultater gennem lederskab, analytisk sans, engagement og samarbejde. Det kræver, at du har kendskab til virksomhedsdrift generelt og samtidig har forståelse for og kan indgå i politiske processer. Dertil er det afgørende, at du er en ildsjæl og en stærk kommunikator, der kan skabe opbakning til BusinessHorsens som forening, samarbejdspartner og central aktør i erhvervslivets udvikling.

Har vi fanget din interesse, så læs meget mere om stillingen, den søgte personprofil og BusinessHorsens på www.businesshorsens.dk  eller www.pluss.dk.

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2016. Ansøgning sendes pr. mail til job@pluss.dk, mrk. ”Erhvervsdirektør BusinessHorsens” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Finn Pedersen, bestyrelsesformand, tlf. 4057 1075, eller Karsten Vind, partner, Pluss Leadership, tlf. 4042 2006.

BusinessHorsens er en uafhængig og selvstændig forening med hjemsted i Horsens kommune – Danmarks 3. hurtigst voksende kommune. Vi har over 800 medlemmer, som vi løbende tilbyder en række ydelser inden for innovation, vækst, udvikling m.m., ligesom vi løser en række opgaver for Horsens Kommune i relation til udvikling af erhvervslivet i kommunen. Vi arbejder tæt sammen med relevante private og offentlige aktører – både for at fremme erhvervslivet direkte og indirekte ved at understøtte Horsens-områdets udvikling generelt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.