Find job

Partnere til veletableret og succesfuld fitnesskæde

LOOP Fitness er Danmarks største franchisebaserede kæde af fitnesscentre med 55 centre over hele landet. LOOP-centrene drives på franchisebasis og er bygget op omkring et unikt koncept, som sikrer franchisetager en lang række kædefordele.

LOOP Fitness adskiller sig fra de traditionelle træningscentre ved at tilbyde et cirkeltræningskoncept, som på kun 24 minutter træner hele kroppen effektivt igennem. LOOP Fitness henvender sig derfor til dem, som har fokus på, at træning skal være enkelt og effektivt og kunne passe ind i en travl hverdag. 

Partnere til veletableret og succesfuld fitnesskæde
 

Vi søger ambitiøse partnere til LOOP Fitnesscentre i hele Danmark. Har du lyst til at investere i et velafprøvet og succesfuldt fitnesskoncept, og kan du se dig selv drive og udvikle et eller flere centre, så er du måske én af vores kommende partnere.

Hvis du har lysten og viljen til at skabe din egen forretning i et kædesamarbejde med p.t. 55 centre og ambitioner om mange flere, kan vi til gengæld tilbyde dig:

  • Mulighed for at skabe din egen succes og blive selvstændig
  • Adgang til brug af et anerkendt og veletableret brand
  • Et nøglefærdigt center klar til åbning
  • Attraktiv medfinansiering
  • Sparring i forbindelse med opstart og markedsføring af centret
  • Løbende support i forhold til drift af centret
  • Adgang til en lang række kædefordele (eksempelvis administrativ hjælp)

For at kunne komme i betragtning forventer vi, at du har en vis interesse for træning og sundhed i al almindelighed og har lyst til at drive en forretning med det fokus. Det forudsætter dog ikke, at du er uddannet fitnessinstruktør eller lignende – blot du er kunde- og serviceminded.

Det er endvidere en fordel, hvis du har et godt netværk i det område, du ønsker at åbne et center i. Derudover skal du være indstillet på, at du indgår i et kædestyret koncept med de fordele og begrænsninger, det giver.

Hvor stor en investering, der kræves, afhænger af hvor stort et center, det drejer sig om, hvilket igen afhænger af hvilken by, vi taler om. Vi kan etablere profitable centre i byer fra ca. 4.000 indbyggere. Det er alt sammen noget, vi kigger på sammen. Du skal dog forvente et minimumskrav til egenkapital på ca. 250-500.000 kr.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, så send os et par ord om dig selv som Word- eller PDF-fil mærket "354-LOO" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S; Thomas Bech +45 22 89 89 76. For yderligere information om Sensu A/S se www.sensu.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Danmark

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.