Find job

Account Manager til København S

Brænder du for det personlige salg og elsker at få kunderne til at smile? Grib chancen for at blive en del af Nordens største kørende B2B-salgsstyrke!

Drives du af at skabe relationer og resultater?

Og drømmer du om et job med frihed under ansvar, en varieret hverdag, og hvor hårdt arbejde belønnes? Så kan du blive vores nye sælger.

Som sælger hos Lyreco får du en grundig og professionel salgstræning, inden du på egen hånd skal ud og præsentere vores produkter og service for vores kunder på B2B-markedet.

Du får ansvar for dit eget distrikt og en alsidig hverdag, hvor du forhandler aftaler, sælger til bedste margin til nye og gamle Lyreco-kunder. Samtidig skal du være med på at arbejde under fastlagte retningslinier, hvad angår salg og kundebetjening – og ikke mindst trives med at arbejde mod fastsatte salgsmål.

En af Lyrecos kerneværdier er, at vi ikke kun opfylder kundens forventninger, men at vi også overgår dem. Derfor søger vi dig, som ikke kun formår at udvikle kunderne og øge indtjeningen, men som også giver noget ekstra - hver gang.

Du er den rette person, hvis du:

  • med energi, struktur og vedholdenhed kan skabe resultater
  • besidder en god portion købmandskab og formår at sætte det i spil
  • er tillidsvækkende og kan udvikle varige kunderelationer
  • har bopæl i området
  • ønsker at blive en del af en virksomhed, hvor salg er afgørende, og hvor det at lykkes belønnes
  • er bevidst om, at succes/resultater kommer gennem grundigt arbejde og tager tid

Tidligere salgserfaring er en fordel, men også personer med ønske om og vilje til at skabe en karriere som sælger bliver taget i betragtning.

Som sælger hos Lyreco får du utroligt gode fordele. Udover en attraktiv, fast månedsløn får du en månedlig bonus samt - til de bedste sælgere – yderligere en kvartalsbonus. Ansættelsen inkluderer også firmabil, PC (tablet), mobiltelefon, sundhedssikring, pension og muligheden for at vinde store præmier såsom betalte luksusrejser. Ikke dårligt vel?

Vi har skræddersyet salgsuddannelsen, som er en af branchens bedste. Vi afholder kurser med fokus på produkttræning, forbedring af salgsteknikker samt salgscoaching. Vi synes, det er vigtigt at udvikle vores salgstalenter og prioriterer karriereudvikling højt.

Ser du dig selv som sælger hos Lyreco, og kan du få øje på en spændende og varieret hverdag med masser af udviklingsmuligheder? Så send din ansøgning allerede i dag!
 

Har du spørgsmål til denne stilling, kontakt venligst:
Lasse Jansen, Recruitment Manager Scandinavia - Tlf.: +47 90653871
Send din ansøgning senest d. 07-10-2016

Se også vores hjemmeside www.lyreco.dk,
og læs hvad vores medarbejdere siger.

Lyreco i Danmark er ledende inden for distribution af kontor- og sikkerhedsprodukter og er et datterselskab af Lyreco Group – en familieejet fransk virksomhed med datterselskaber over det meste af Europa, Asien samt Australien.

Den skandinaviske del af koncernen har sit hovedkontor i Roskilde og omfatter også Lyreco Sverige og Lyreco Norge med totalt 600 medarbejdere.

Lyreco tilbyder mere end 10.000 kontor- og sikkerhedsprodukter til både små og store, private og offentlige virksomheder. Vi ønsker at gøre arbejdsdagen lettere ved at tilbyde et højt serviceniveau og et stort udvalg af kvalitetsprodukter.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København S

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.