Find job

Logistikchef

Vores udfordring:

SPORT 24 blev etableret i 2011, men selvom kæden er relativ ny, så er der mange erfarne kræfter bag, og det er en af grundene til forretningens ekspansive vækst. En anden er en gennemført og effektiv forretningsmodel, der er fleksibel, innovativ og legende.

SPORT 24’s forretningsmodel indebærer 5 koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM og SPORT 24 BUSINESS samt G-Sport Danmark der håndterer Sportigan kæden og dens ca. 100 butikker.

Hvert koncept har sit fokusområde og er understøttet med en skarp online tilstedeværelse. Sammen skaber forretningsmodellen en synergi, der imødekommer kundernes ønsker og behov hele vejen rundt.

365 grader – 24/7

Med en næsten lodret vækstrate, er der et behov for at effektivisere og systematisere vores processer og praktiske, logistiske forhold, så derfor søger SPORT 24 en Logistikchef til hovedkontoret i Silkeborg.

Optimering, rationalisering, forbedring af basale KPI’er er tre nøgleord, du skal kunne identificere dig med.

Dine ambitioner

Du har en helt klar ambition om at kunne vise, hvordan man for alvor skaber en effektiv logistikmaskine, der på alle parametre er værd at vise frem.

At få et stort team til følge dine tanker og visioner, at lære en ny branche at kende og samtidig udvise stor professionalisme er tanker, du gør dig om din fremtidige position hos SPORT 24.

Dine resultater

Det er med sikkerhed ikke første gang, du kaster dig ud i en ny stor udfordring – alternativt er du det store talent, der brænder for at få det helt store ansvar.

Begge dele kan du dokumentere.

Du har stærke resultater fra lignende komplicerede virksomheder, men om det er tøj, sko, madvarer eller lignende er uvæsentligt, så længe du har erfaring i en branche der arbejder med høj hastighed, og hvor præcision er ekstremt vigtigt.

Din personlighed

Du har styr på sagerne, er præcis og samtidig dygtig til at improvisere. Vi kommer til at udfordre dig på alle parametre, og det skal du holde af. Du har stor tro på dine egne evner og er samtidig en stærk lederprofil, der via medarbejdere og kolleger får tingene til at ske.

Vi tilbyder

Et fantastisk job i en vækstdynamo i Silkeborg indenfor én af de mest spændende brancher i dansk detailhandel.

Frie rammer til at skabe den mest optimale platform for udvikling af den logistiske del af vores virksomhed. Et stærkt inspirerende arbejdsmiljø med masser af humor og fart.

Løn og øvrige ansættelsesforhold forhandles individuelt på attraktivt niveau.

Stillingen refererer til vores Indkøbsdirektør.

Om SPORT 24

SPORT 24 vil være Danmarks førende sportskæde og hele familiens foretrukne valg inden for sportstøj og sportsmode.
Den rigtige beliggenhed, de rigtige varer, det rigtige personale og den rigtige kommunikation er alt sammen med til at gøre mødet mellem kunden og SPORT 24 forskellige koncepter til en god oplevelse. Med en dynamisk forretningsmodel når SPORT 24 hele vejen rundt om kunden både som privatperson, foreningsmedlem og virksomhedsmedarbejder. Krydret med SPORT 24’s legende tilgang til sport bliver kunden både underholdt, inspireret og serviceret, hvilket får dem til at vende tilbage igen og igen.

Alene i 2016 har SPORT 24 været i kraftig vækst. I foråret sammenlagde SPORT 24 og den frivillige kæde, Sportigan, kædehovedkontorerne og centrale funktioner såsom administration, logistik, marketing, IT og ikke mindst indkøb. Begge brands kommer fortsat til at leve deres eget liv i gadebilledet, hvor der kun i ganske få byer er overlap på de to kæders butikkers fysiske placering.

Med de syv nye butikker, når SPORT 24 op på 28 flagskibsbutikker, 30 SPORT 24 OUTLET-butikker og ca. 100 Sportigan fordelt over hele landet.
Sport 24 beskæftiger ca. 750 ansatte, hvoraf +100 arbejder på hovedkontoret i Silkeborg.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.