Find job

.NET-softwareudvikler

Du mestrer alle de design- og programmeringsaspekter, der skal til for at videreudvikle de kvalitetsprodukter, Unitek i 30 år har været førende i branchen med. Din dagligdag vil være som udvikler i et spændende krydsfelt mellem produktudvikling, hardware, softwareudvikling og avanceret systemstyring.

Jobbeskrivelse

Du er den kompetente udvikler, der deltager i udviklingen af produktsortimentet inden for sikringssystemet Unilock. Med reference til den daglige leder får du et bredt udvalg af ansvarsområder, der indbefatter stort set samtlige discipliner af .NET-udvikling. Du vil være en væsentlig faktor for, at udviklingen kører optimalt. Unitek er inde i en spændende udvikling, så du får mulighed for udvikle og optimere, så de høje krav til kvalitet og funktionalitet vedbliver at være det særlige kendetegn.

Opgaver:

  • Design
  • Programmering op mod enterprisedatabaser (MS SQL Server)
  • Klient/server (WCF)
  • Multitrådet programmering
  • Design og programmering af brugerinterface
  • Teknisk datakommunikation til decentrale enheder via TCP/IP, GSM, USB og RS232/RS485
  • Kontrol og overvågning via Web
  • Gøre avanceret teknik simpelt for kunderne

Faglige kvalifikationer og personlighed

Du har flere års erfaring med C#. Du er kreativ og tager initiativer, der forbedrer produkternes brugervenlighed og funktionalitet. Du har erfaring med Scrum og den agile arbejdsmetode. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med produktudvikling. Det er afgørende, at du kender til programmering af lignende PC-softwaresystemer. Du bor tæt på Viborg eller klar til at flytte til egnen.

Attraktioner

Korte beslutningsprocesser præger dagligdagen. Der er en høj grad af faglig sparring og høje faglige kompetencer. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og have et udfordrende job i en mindre virksomhed, hvor der er fokus på høj kvalitet og pålidelighed, og hvor muligheden for at påvirke såvel egen som virksomhedens fremtid er til stede. Der er en stor frihed i valg og påvirkning af egne arbejdsopgaver, kurser, ferieplanlægning mv. For den rette er der mulighed for at få ledelsesansvar.

Kontakt og ansøgning

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass' hjemmeside www.compasshrg.com. Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Partner Ib Sørensen på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Viborg
Kategorier: Øvrige
Reference: 1608.229
Virksomhed: Unitek

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Viborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.