Find job

For vores kunde, Arval A/S i Herlev, søger vi en dynamisk og proaktiv KREDITORBOGHOLDER

Arval A/S er den danske del af Europas største udbyder af operationel leasing af firma- og varebiler. Arval A/S blev i 2011 etableret i Danmark og har siden oplevet markant vækst. Alle medarbejdere er en del af et velfungerende team, som arbejder i en ung virksomhed med højt tempo.

Den fortsatte vækst i aktiviteten stiller store krav til bl.a. økonomifunktionen, der derfor nu har behov for ekstra hænder. Økonomiafdelingen består i dag af 3 medarbejdere, som arbejder sammen mod et fælles mål. Ledelsen tror på at samarbejde, der er baseret på tillid, åben dialog og klare målsætninger giver større arbejdsglæde og gode kolleger, der hjælper hinanden.

Som kreditorbogholder har du været igennem alle facetter inden for kreditorbogholderi og måske mere til.

Dine primære opgaver vil være som følgende:

  • Daglig behandling og registrering af indkommende fakturaer i Arvals systemer
  • Kreditorstyring, herunder afstemning og opfølgning på leverandører
  • Betalinger
  • Moms
  • Bistå ved måneds- og årsafslutning
  • Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen

Profil:

Som person er du udadvendt og engageret. Du tager ansvar, og du arbejder selvstændigt, præcist og systematisk med opgaverne. Du er effektiv, du sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde og skaber forbedringer, hvor du kan. Du forholder dig kritisk til det, du får mellem hænderne og holder dig ikke tilbage med at stille spørgsmål, hvis tingene ser ”mærkelige” ud. Du er robust og yder gerne en ekstra indsats, især ved deadlines. Sidst men ikke mindst har du altid et smil på læben, en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at den rette kandidat har min. 3-5 års erfaring inden for kreditorområdet – gerne fra en større international virksomhed. Ydermere har du en god forretningsforståelse og veludviklet analytisk sans. Har du kendskab til momsreglerne vedrørende leasing af biler, er dette et plus, men ikke et krav.

IT-kundskaber:

Du har gode IT-kompetencer og solid erfaring med standard-økonomisystemer. Du er daglig bruger af Excel og har kendskab til Word.

Sprogkendskab:

Du kan begå dig sikkert på engelsk i skrift og tale.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Fast stilling/Fuldtid – løn i henhold til kvalifikationer.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

Kontaktperson:

Rekrutteringskonsulent Jane Anderson eller Seniorkonsulent Ann Palmquist JOB ID: 856777.

Kort om virksomheden:

Arval er helejet af BNP Paribas og har kontor i 28 lande, beskæftiger over 5.500 medarbejdere og vil ved udgangen af 2016 have en samlet flåde på mere end 1 mio. køretøjer. Arval er endvidere en del af Element-Arval Global Alliance, der tilsammen håndterer mere end 3 mio. køretøjer i 47 lande på samtlige kontinenter.

Arval’s mission er at levere et komplet udvalg af leasing-løsninger til alle virksomheder, uanset størrelse.

Arval giver jer ikke bare, hvad I beder om, men også hvad I altid har ønsket jer. Siden den første dag i branchen for et kvart århundrede siden har det været missionen at levere så omfattende en service, at kunderne ikke længere behøver at tænke på administrationen af deres flåde. Erfaringen har vist os, at virksomhederne har brug for en løsning af deres flådeadministration, der er helt igennem effektiv, gennemsigtig og omhyggelig. Vi leverer på alle punkter – og tilstræber altid at give kunden endnu mere.

Læs mere på: www.arval.dk

Active Search 1998 A/S

Strandvejen 62F, 1. sal
2900 Hellerup

+45 70 22 77 99

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.