Find job

PTA Specialist

Procesoptimering, Synergier, LEAN

I rollen som PTA Specialist refererer du direkte til Operations Manager, og du fungerer som faglig sparringspartner til produktion bestående af 14 medarbejdere. Det er dit ansvar at højne kvalitet og lead time i produktionen og sørge for at afdelingen agerer ensartet og udnytter synergierne optimalt for i sidste ende at forbedre både processer og output. Det er endvidere din opgave at sørge for at produktionsudstyret er funktionelt og opdateret.

Dygtig tekniker med erfaring i forandringsprocesser og LEAN

Du har en relevant teknisk uddannelse, kombineret med relevant erfaring fra lignende små/mellemstore teknologitunge produktionsvirksomheder. Du har allerede erfaring med fra et produktionsmiljø, hvor du har arbejdet med LEAN, ERP-systemer og generelle forandringsprocesser. Du er en person med et stort drive, samtidig med at du er flittig, fagligt nysgerrig, forandringsorienteret og ikke mindst robust. Du har en udadvendt personlighed med en moden og positiv gennemslagskraft, som gør dig i stand til at kommunikere på alle niveauer. Derudover er du stærk på dokumentations siden, og har solid erfaring i form af at læse mekanik tegninger. Det forventes, at du ligeledes har erfaring med at outsource produktion til udlandet.

Ansøg snarest muligt

Har du lyst til at tage det næste skridt i din karriere og tage det fulde ansvar? Og har du en stærk evne til at skabe tillid og faglig respekt både internt og eksternt? Så er denne stilling en unik mulighed for at få succes i LaboGene, og ikke mindst være med til at udvikle virksomhedens produktion i fremtiden.

Rekrutteringen udføres i samarbejde med konsulentvirksomheden Compass Human Resources Group A/S. Hvis du vil vide mere om stillingen, inden du ansøger, er du velkommen til at kontakte Marc Dulong på telefon +45 70 20 12 75. Indsend dit CV og ansøgning som Wordfil via www.compasshrg.com. Vær opmærksom på, at vi svarer tilbage til den mailadresse, hvorfra du har sendt os din ansøgning.

LaboGene ApS er et danskejet selskab, som har til huse i Lynge nord for København. LaboGene ApS er en ordreproducerende virksomhed med et kæmpe potentiale. Virksomheden beskæftiger omkring 45 medarbejdere. LaboGene ApS er netop nu inde i en spændende vækst- og forandringsproces, og har været det siden ejer- og ledelsesskifte i 2013. Hvis du vil vide mere om LaboGene, så klik ind på www.LaboGene.dk.

Application deadline: Hurtigst muligt
Work place: Danmark/Lynge
Categories: Øvrige
Reference: 1615.276
Company: LaboGene ApS

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Lynge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.