Find job

Konsulent til administration af almene boliger i KAB

Almene boliger - kundekontakt, kommunikation og udvikling – er det dig?

KAB søger en konsulent, der har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med fokus på kundernes tilfredshed, og som vil arbejde med kundekontakt, kommunikation, vækst og udvikling.

I kundecenteret arbejder vi teambaseret og hjælper hinanden på tværs af faggrænser og på tværs af boligorganisationer. Det er derfor vigtigt, at du har stærke sociale kompetencer, er serviceorienteret og god til at sætte dig i kundernes sted.

Du vil under ledelse af kundechefer og i samarbejde med driftschefer, økonomimedarbejdere og sekretærer medvirke til at sikre en god og effektiv betjening af kunderne. Du vil få selvstændigt ansvar for løsning af en række opgaver og bistå med betjening af organisationsbestyrelser i form af oplæg og notater af økonomisk, administrativ, politisk og strategisk karakter. Endvidere vil du som konsulent deltage i møder med kunder og myndigheder.

Din profil

Vi søger en medarbejder med en solid uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, og gerne med brancheerfaring. Du skal kunne håndtere mange opgaver på samme tid og have styr på planlægning og kommunikation. Du skal have gennemslagskraft, være psykisk robust, empatisk og tillidsskabende. Din tilgang skal være dialogbaseret, og samtidig skal du arbejde målrettet og effektivt. Kendskab til driften af almene boliger vil også være en stor fordel. Vi lægger vægt på, at du har et stærkt administrativt gen, økonomisk indsigt og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et udfordrende og udviklende job i en enhed med engagerede og fagligt stærke kollegaer.
  • Gode muligheder for karriereudvikling, efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling.
  • En hverdag præget af et godt kollegialt miljø.

Kundecenter C

Du vil blive tilknyttet Kundecenter C, der administrerer 18 boligorganisationer – med 100 afdelinger og i alt 14.008 boliger. Kundecenteret ledes af 5 kundechefer og består af i alt 40 medarbejdere.

Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer og indebærer aftenmøder og deltagelse i seminarer. Løn og pension i henhold til gældende overenskomst mellem BL og DJØF m.fl.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Interesseret?

Søg stillingen via linket ”Søg jobbet her” nedenfor. Der er ansøgningsfrist den 10. oktober 2016.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kundechef John Gilbert Nielsen på telefon 33 63 11 57 eller kundechef Annette Birkov på 38 38 18 94 eller 30 60 32 46.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.