Find job

Værkfører

Copenhagen Malmö Port søger en værkfører til vores værksted i København.

Værkstedet er bemandet med 8 reparatører og er ansvarlig for vedligehold og reparationer af vores containerkraner, el net og belysning samt straddle carriers, containertrucks og andet forekommende havneudrustning.

Vores nye værkfører skal sammen med vores dygtige medarbejdere stå for den fortsatte udvikling af værkstedet og hovedopgaven er at sørge for, at værkstedet lever op til virksomhedens mål inden for kvalitet, miljø og effektiv omkostningsstyring.

Dine arbejdsopgaver er bl.a. at

  • planlægge, lede og administrere vedligeholdelsesarbejder og reparationer
  • arbejde med forebyggende vedligeholdelse og især tilstandskontrolværktøjer
  • lede og udvikle medarbejderne på værkstedet i København
  • skabe en høj service via en god dialog med værkstedets interne kunder
  • sikre at alle opgaver gennemføres under sikkerheds – og miljøhensyn

Vi forventer at du har

  • en baggrund som maskinmester el. lign. med erfaring med forebyggende vedligehold
  • el-certifikat (KLS) og virke som faglig ansvarlig (en stor fordel og meriterende)  
  • erfaring og kundskaber inden for mekanik og hydraulik
  • erfaring med at lede og udvikle en vedligeholdsorganisation gennem motivation og udvikling af medarbejderne
  • er serviceminded og god til samarbejde på alle niveauer
  • erfaring med drift og vedligehold med større maskiner
  • dansk og engelsk i skrift og tale samt forstå svensk
  • er i besiddelse af gode IT kundskaber (MS Office og vedligeholdelses systemer)
  • kørekort B

Vi tilbyder dig

  • job i en velkonsolideret og udviklingsorienteret virksomhed
  • masser af arbejde med faglige og personlige udfordringer
  • gode efteruddannelsesmuligheder
  • gode kollegaer og en attraktiv arbejdsplads med gode personaleforhold
  • løn- og ansættelsesvilkår der modsvarer kravene til stillingen
  • ansættelse hurtigst muligt

Synes du jobbet lyder tiltrækkende og udfordrende og kan du honorere vore forventninger, hører vi gerne fra dig.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Underhållschef Mats Clementz på telefon +46 70 692 41 95

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2016, og du bedes sende din ansøgning med CV til HR-Manager Kristian Villumsen på mailadressen kristian.villumsen@cmport.com

Dansk-svenske Copenhagen Malmö Port AB (CMP) er den største havnevirksomhed i Øresundsregionen. Virksomheden tilbyder effektiv transportservices til næsten 8.000 skibe på et af Nordens mest dynamiske og ekspansive markeder. CMP blev etableret i 2001 gennem en sammenlægning af havnene i Malmø og København. Virksomheden har ca. 400 medarbejdere, omsætningen i 2015 var på 762 millioner svenske kr. Virksomheden omfatter krydstogt- og containertrafik men også ro-ro, tankskibs- og tørlasthåndtering. CMP udgør desuden Nordens største knudepunkt for bil distribution. Den årlige godsomsætning er på ca. 15 millioner tons.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.