Find job

Kundeserviceassistent

Intern salgssupport med teknisk forståelse søges………

Har du erfaring med kundeservice og internt salg? Har du erfaring fra eller med salg til byggebranchen? Har du interesse og forståelse for vigtigheden af tæt kontakt og god service til kunderne? I så fald er denne stilling interessant for dig.
 

Vi søger en salgsmedarbejder til kundeservice – til omgående tiltrædelse.

Jobbet:

Du får en alsidig arbejdsdag med opgaver inden for ordremodtagelse, kundeservice og salg. Du modtager naturligvis en grundig oplæring – både i produkter og virksomhedens systemer i øvrigt.

Du bliver en del af kundeservice på i alt 3 personer og den samlede salgsafdeling på 11 personer, hvoraf 3 er eksterne konsulenter. Salgsafdelingen varetager alle opgaver indenfor salg, specificering af armering fra tegningsmateriale samt planlægning af leverancer til den endelige afslutning af byggesagen. Du får et tæt samarbejde med de eksterne konsulenter og refererer til afdelingslederen for kundeservice.

Opgaver:

  • Ordremodtagelse fra kunder via mail, telefon og personlige henvendelser
  • Ordrebearbejdning i specifikations- og ERP system
  • Koordinere byggepladsleverancer
  • Back-up for eksterne konsulenter
  • Håndtering af indkøbs- og salgsordrer fra eksterne leverandører samt andre enheder i Celsa Nordic A/S
  • Tilbudsgivning – i mindre omfang
  • Kunderelaterede besøg – herunder besøg på byggeplads

Erfaring:

  • Kendskab til byggebranchen
  • Salg og kundeservice
  • Erfaring med SAP en fordel
  • Office pakken, specielt Excel
  • Dansk og Engelsk i skrift og tale

Personlighed:

  • Udadvendt og humoristisk anlagt
  • Respekt for andres holdninger og meninger
  • God ordenssans
  • God til at holde mange bolde i luften samtidigt
  • God til at holde hovedet koldt i pressede situationer

Vi tilbyder:

  • En stilling med alsidige opgaver i en virksomhed, hvor der er fart på
  • Fokus på medarbejdernes trivsel
  • Tæt samarbejde med kolleger i uformelt miljø
  • Godt overblik over ordre flowet (du følger ordren hele vejen – lige fra tilbud til den endelige leverance på byggepladsen)
  • Arbejdstid 7.30 – 16.00 (Fredag 7.30 – 13.30)
  • Løn efter kvalifikationer

Kontakt:

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Kim Pedersen 2179 1949 eller Marianne Jakobsen 4716 0043.

Ansøgningsfrist: 09.10.2016

Celsa Steel Service A/S forarbejder armeringsstål til byggebranchen i Danmark. Virksomheden er inde i en sund udvikling og beskæftiger med sæsonudsving 50-60 medarbejdere. Vores primære kunder er entreprenører og betonelementfabrikker. Celsa Steel Service er en del af Celsa Group. Mere information på vores hjemmeside www.celsa-steelservice.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ølstykke

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.