Find job

Erfaren ICT Projektleder

Komplekse projekter i den 2-cifrede millionklasse

Der er fart på i succesfulde Ascom, der er verdens førende leverandør af trådløse kommunikationsløsninger til bl.a. hospitaler, plejehjem, psykiatrien og kriminalforsorgen. Virksomheden har netop indgået en aftale af signifikant størrelse med en kunde indenfor sundhedsverdenen, og søger derfor nu til kontoret i Glostrup en erfaren projektleder til bl.a. at stå i spidsen for implementeringen af dette spændende og omfangsrige projekt, der løber over de kommende 4 år.

Som projektleder vil du generelt få ansvaret for de mest komplekse IT-baserede hospitalsprojekter, der typisk omfatter en kombination af medico-godkendt udstyr installeret patientnært på hospitalerne og en centraliseret procesoptimeringssoftware installeret i et Microsoft miljø. Projekterne omfatter både implementering af eksisterende løsninger, men også udvikling af ny funktionalitet efter kundernes behov.

Med stort fokus på kundetilfredshed og kvalitet er det er dit ansvar at projekterne forløber gnidningsløst, effektivt og som planlagt indenfor den givne tids- og økonomiramme. Du sikrer fremdrift, og du bliver den initierende og drivende kraft, der planlægger, styrer og koordinerer projektforløbet i overensstemmelse med kundernes forventninger, de indgåede aftaler og milestones. Du sikrer den løbende rapportering til styregruppen, ligesom du sikrer en god projektaflevering.

Som projektleder har du en bred tværorganisatorisk kontaktflade i Ascom, hvor du arbejder tæt sammen med kollegerne i IT, Salg, Service osv., hvor din tilgang og kommunikation helt naturligt sikrer commitment fra alle involverede parter. Du har løbende kundekontakt gennem projekterne, ligesom du også bliver involveret i salgsfasen i f.t. kommende potentielle nordiske projekter/kunder.

Initiativ, gennemslagskraft, drive og veludviklede kommunikationsevner

Som ideel kandidat til stillingen har du sandsynligvis en uddannelse på kandidatniveau indenfor IT eller lignende. I hvert fald har du en certificering som Prince2, PMI eller ITEL. Du har flere års erhvervserfaring, heraf min. 5 års konkret erfaring med styring af store komplekse projekter af en flerårig varighed, hvor kundetilfredshed og 'gate-styring' er signifikante succeskriterier. Kendetegnende for dine projekter er at disse har omfattet softwareleverancer og -udvikling set i et kundeperspektiv, kunder i den offentlige sektor (gerne sundhedssektoren) samt økonomi- og ressourcestyring.

Analytisk sans og evnen at sparre på både det strategiske og operationelle niveau er kendetegnende for dig. Som person er du også fleksibel, velafbalanceret, robust, og du har et godt humør, et højt energiniveau og det nødvendige drive til at få tingene til at ske. Du arbejder selvstændigt og trives i en organisatorisk tværgående rolle, hvor din succes bl.a. er afhængig af dine kommunikationsevner og din naturlige evne til at motivere forskellige mennesker i arbejdet for at nå et fælles mål. Din arbejdsstil kendetegnes ved struktur, overblik og fokus på deadlines samt de kardinale detaljer - samtidig med at du tænker forretning. Du begår dig ubesværet på dansk/engelsk både i skrift og tale.

Er det netop dig, vi leder efter?

Her har du muligheden for et selvstændigt job med stort ansvar, og som en del af en nordisk organisation kan jobbet indebære rejser udenfor Danmark - primært i Norden. Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Anita Blinkenborg på 70 20 12 75 fra d 16/8. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via vores hjemmeside www.compasshrg.com og vedhæft dit CV - helst som pdf eller word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet.

Ascom er verdens førende leverandør af trådløse kommunikationsløsninger til bl.a. håndtering af arbejdsprocesser, mobilitet, alarmer og tidskritisk information herunder fx hjertestop, traume-, personsikring og patientkald. På verdensplan har Ascom installeret mere end 75.000 systemer på hospitaler og plejehjem, i industrien og psykiatrien samt i kriminalforsorgen. Ascom Nordic er en del af Ascom Wireless Solutions (www.ascom.com/ws), der ejes af den schweiziske, børsnoterede koncern Ascom (Swiss) AG. I Danmark har Ascom 40 medarbejdere fordelt på kontorer i Silkeborg og Glostrup.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Glostrup
Kategorier: Projektledelse, Ingeniør og teknik
Reference: 1604.222
Virksomhed: Ascom

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.