Find job

Automatiktekniker

Brenntag Biosector er verdens største producent af adjuvanter til human vaccine. Virksomheden arbejder under pharma GMP og eksporterer til kunder i hele verden. Adjuvanter indgår i mere end 2 mia. vaccinedoser årligt. Blandt andet bidrager vore produkter til, at vacciner mod livmoderhalskræft, polio, hepatitis, stivkrampe, difteri, kighoste, botulisme og miltbrand fungerer efter hensigten. Fabrikken er beliggende i Frederikssund og har ca. 100 medarbejdere på lokationen. Du kan læse mere på www.brenntag-biosector.com.

Brenntag Biosector er en succesfuld virksomhed i forandring, hvor kulturen afspejler, at man er et team, der støtter, hjælper og vejleder hinanden. Virksomheden tilbyder derfor et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø præget af entusiasme og handling. Du får stor indflydelse, kan sætte dit præg og gøre en forskel og har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi søger en tekniker som skal servicere, fejlfinde og deltage i projekteringen af styringssoftware til produktionsudstyr.

Brenntag Biosector er i hastig vækst, og vi søger derfor en ny medarbejder, der har lyst til at tage sig af de faglige udfordringer i forhold til fejlsøgning og opgradering af eksisterende styringssoftware i produktionen.

Jobbet

Stillingen er placeret i den tekniske afdeling, og du bliver en del af et nyetableret team som, med stor ansvarlighed og teknisk ekspertise, bidrager aktivt til at processerne fungerer i forhold til produktionen. Teamet har en bred kontaktflade internt i virksomheden, hvor du vil få en central rolle i organisationen.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil endvidere være:

  • Kvalificering af hardware og software
  • Ad hoc-deltagelse i diverse projekter
  • Styringer til procesudstyr, PLC og automatik
  • Sikre link mellem IT Brenntag og produktionsudstyret
  • Sparring i projekter omkring valg af automatikløsninger/styringer/datalogning

Med til opgaverne vil bl.a. omfatte udarbejdelse af kravsspecifikationer, protokoller, instruktioner samt gennemførelse af kvalificering af proces-computersystemer til nyt udstyr, således fuld compliance med GMP/GAMP opnås.

Din profil

Indgangen til jobbet kan være mange. Du skal have en teknisk uddannelse som f.eks. automatiktekniker, industritekniker med PLC-styring, som speciale. Endvidere har du erfaring med Siemens og gerne scada, eller andre centrale styresystemer.

Der er ikke tale om programmering, men en der kan fejlfinde i styringssoftware.

Vi forestiller os, at du:

  • Behersker dansk og engelsk
  • Gerne erfaring med GMP
  • Er struktureret og systematisk
  • Motiveres af faglige udfordringer
  • God til at bevare overblikket og samtidig have styr på detaljerne
  • Er holdspiller, men bliver drevet ift. egne selvstændige opgaver
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst og trives i en dynamisk og travl hverdag, hvor du evner at have mange bolde i luften.

Ydermere har du en pragmatisk tilgang og kan tænke kvalitet ind i helheder og byde ind med nye ideer og input på egne opgaver.

Ønsker du at høre nærmere om jobbet, bedes du kontakte Birgit Stirø-Larsen, Engineering Department Manager, 20127391. Ansøgning sendes på job@brenntag-nordic.com mrk. Automatik, att. HR manager Christina Vitting.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederikssund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.